fredag den 27. juni 2014

Appel til ansatte sundhedssektoren - Patienters drømme og håb kan gøres til virkelighed

En Havfrue der skuer ud over havet

Lige som havfruen der så inderligt ønsker sig et par ben at gå rundt på, skuer hypothyreose patienter dagligt ud over nettet, i håb om at komme i betragtning til en behandlings løsning, til deres talrige symptomer, så de igen kan gå frit omkring på deres 2 ben.

Syge mennesker med alvorlige metabolisme problematikker, er ikke kun oppe imod deres, langsomt udviklende, invaliderende sygdom, men samtidig udsat for en fortsat, ubegribelig og ubehagelig modstand i hele sundhedssektoren. 


Hvergang jeg oplever at en patient bliver behandlet direkte respektløst hos en specialist, tænker jeg; Sker dette på grund af specialistens manglende viden på det endokrine område, eller handler det om en tilnærmelsesvis, blind tro på at Eltroxin, er det eneste sande svar på hypothyreose (lavt stofskifte)?

Endokrinologer udtaler at syntetiske T4 hormoner er identiske med kroppens egne T4 hormoner. Ja! Det kan man godt sige at de er, men så enkelt er det alligevel ikke. Syntetiske hormoner bliver fremstillet i et laboratorium, hvor de sammensættes af atomer, men forskellen på de laboratorie fremstillede og dem vi finder i den menneskelige organisme er at de laboratorie fremstillede er tilføjet en ekstra "streng"af atomer.

For at kunne patentere et medicinsk produkt, er man nødt til at tilføje en ekstra "streng" af atomer på den naturlige formular. Spørgsmålet er, ved eksperterne hvordan en menneskekrop reagerer på den syntetisk laboratorie fremstillede T4 (med den ekstra "streng") på sigt.

Nedenstående illustreret kemikalie kode formular for syntetisk T4/Levothyroxine Sodium (Figur 1.) fandt jeg på Federal Government, FDA´s hjemmeside.  

Protecting and Promoting Your Health. 
U.S. Food and Drug Administration. 
Lige nedenunder figur 1. finder du det menneskelige T4 hormons kemikalie kode formular (Figur 2).


Figur 1. Kemikalie kode for syntetisk laboratorie fremstillede T4/Levothyroxine Sodium. LINK: http://www.fda.gov/default.htm


Til sammenligning har jeg lagt et billede af kemikalie koden på det menneskelige T4 hormon ind.


Figur 2. Den menneskelige kemikalie kode for hormonet T4. LINK http://en.wikipedia.org/wiki/Thyroid_hormone. 


Sundhedstyrelsen; SST bør igen, igen gøres opmærksom på at beslutningen de har truffet, med hensyn til at Thyreoid er en erstatningsmedicin for Levothyroxin (Eltroxin/Euthrox) ifølge Apotekerlovens paragraf 13 stk. 2 ER EN OMMER

Thyreoid er IKKE og bliver aldrig en erstatningsmedicin for Levothyroxin (Eltroxin eller Euthyrox). Når SST indser at Levothyroxin og Thyreoid er 2 vidt forskellige medicin tilbud og intet har med hinanden at gøre, må det være slut med at bøvle rundt med lægelige ansøgninger til SST, om en udleveringstilladelse til Thyreoid. 

En hastigt, og stadig voksende gruppe af Hypothyreose (lavt stofskifte) patienter, har problemer i deres krop, med omdannelsen af hormonet T4, til det aktive hormon T3. Hormonet T3 er livsnødvendigt i menneskekroppen. Det vi hypothyreose patienter (med konverteringsproblemer) går og drømmer om og håber på er at få lov til at få den medicin, der får os til at fungere på ligefod med de andre Hypothyreose patienter, der ikke har problemer med omdannelsen af hormonet T4 til det aktive hormon T3 i deres krop.

Her fra Wikipedia Har jeg løst oversat en tekst, der understreger hypothyreose patienters konverteringsproblematik:

Levothyroxin indeholder T4 alene, og er derfor stort set ineffektiv for patienter, der ikke konverterer T4 til T3. Disse patienter kan vælge at tage naturlig thyroid hormon, da det indeholder en blanding af T4 og T3, eller alternativt supplere med et syntetisk T3 behandling.


På FDA, Food and Drug Administration´s hjemmeside (http://www.accessdata.fda.gov/drugsatfda_docs/label/2008/021301s026lbl.pdf - finder man blandt andet nedenstående tekst, som jeg løst har oversat til dansk:

Levothyroxin (det stof der er i Eltroxin og Euthyrox) har et snævert terapeutisk indeks. Uanset indikationen for brug, er omhyggelig dosistitrering nødvendig for at undgå konsekvenserne af over-eller under-behandling. Disse konsekvenser omfatter bl.a. virkninger på vækst og udvikling, hjerte-kar-funktion, knoglemetabolisme, reproduktive funktion, kognitiv funktion, følelsesmæssige tilstand, gastrointestinal funktion og om glucose og lipid metabolisme. Mange lægemidler interagere med levothyroxinnatrium, men det nødvendiggør justeringer i dosering for at opretholde terapeutisk respons (se Drug Interaktioner).

Virkninger på knoglemineraltæthed - Hos kvinder er langsigtet levothyroxinnatrium terapi blevet forbundet med nedsat knoglemineraltæthed, især hos postmenopausale kvinder på større end sædvanlige doser, eller hos kvinder, som får mindre doser levothyroxinnatrium. Det anbefales derfor, at patienter, der får levothyroxinnatrium gives minimum dosis, som er nødvendig for at opnå den ønskede kliniske og biokemiske respons.

Patienter med underliggende kardiovaskulær sygdom - Udvis forsigtighed ved administration af levothyroxin til patienter med hjerte-kar-lidelser, og til de ældre hos hvem der er en øget risiko for okkult hjertesygdom. Hos disse patienter bør indledes levothyroxin terapi ved lavere doser end dem, der anbefales til yngre individer, eller hos patienter uden hjertesygdom (se advarsler FORHOLDSREGLER, Geriatrisk Anvendelse og dosering og administration). 

Hvis hjertesymptomer opstår eller forværres, bør levothyroxin dosis reduceres eller tilbageholdes i en uge og derefter forsigtigt genoptages med en lavere dosis. Overbehandling med levothyroxinnatrium kan have negative kardiovaskulære virkninger, såsom en stigning i hjertefrekvens, hjerte vægtykkelse, og hjertets kontraktilitet og kan precipitateangina eller arytmier. Patienter med koronararteriesygdom der modtager levothyroxin behandling bør overvåges nøje under kirurgiske procedurer, da muligheden for at fremkalde hjertearytmier kan være større hos patienter i behandling med levothyroxin.





Copyright Pia Petersen Larsen
P.S. Min mand eller jeg fabrikerer selv de billeder og fotos der ligger på bloggen.

onsdag den 18. juni 2014

4 artikler om Melatonin

En gruppe forskere fra et universitetshospital i Ohio, USA besluttede sig for at dokumentere virkningen af melatonin-tabletter til patienter med kronisk tinnitus og at afgøre hvorvidt nogle patienter har større gavn af melatonin end andre. Metoden de har anvendt er af høj kvalitet, nemlig en randomiseret, dobbelt-blindet undersøgelse med overkrydsning. Klik på nedenstående Link til artiklen 2013:
Sund Forskning



Et Ph.D-studie fulgte 12 raske forsøgspersoner som seks morgener i træk fik en indsprøjtning med giftstoffet LPS, som frembringer en tidsbegrænset blodforgiftning i kroppen. 
Forsøgspersonerne fik også et skud melatonin som viste sig at kunne hæmme denne blodforgiftning.
Klik på nedenstående Link til artiklen:
Ph.D-Studie


»Vi er stadig i gang med analyserne, men de foreløbige resultater ser meget lovende ud. 
Melatonin kan tilsyneladende blokere den stressreaktion i blodet, der skaber betændelse. 
Hormonet uskadeliggør de stoffer, de såkaldte ”fire iltradikaler”, der ødelægger vævet,« siger Mahdi Alamili. 
Klik på nedenstående Link fra 2011:
Videnskab.dk


Af læge Claus Hancke
Speciallæge i Almen Medicin
Institut for Orthomolekylær Medicin
Lyngby Hovedgade 37
2800 Kgs. Lyngby

I USA gælder den regel, at kosttilskud kun kan forbydes, 
hvis de er farlige at indtage. Her i Danmark bliver kosttilskud ikke forbudt, fordi de er farlige, men fordi de er gavnlige. Klik på nedenstående Link til artiklen:
Helsenyt










Copyright Pia Petersen Larsen
P.S. Min mand eller jeg fabrikerer selv de billeder og fotos der ligger på bloggen.

tirsdag den 17. juni 2014

Kronisk T3 hormon mangel

Jeg interesserer mig meget for, hvad kronisk T3 hormonmangel betyder for menneskekroppen.

Det findes der også andre der gør, tilmed læger.




Kronisk T3 hormonmangel, udløser en endeløs strøm af følgesygdomme


Linket nederst på siden fører til The Schachter Center som ligger i New York. The Center's director, Michael B. Schachter, M.D., is a Dr. Michael B. Schachter 1965 graduate of Columbia College of Physicians & Surgeons. Han er fortaler for magistrelt fremstillet stofskiftemedicin og hans grundighed og indlevelse i stofskiftesyge mennesker, gør én varm om hjertet.

Her er et lille uddrag fra hjemmesiden, løst oversat efter bedste evne:

Når skjoldbruskkirtlen fungerer korrekt, bruger den aminosyre tyrosin og grundstoffet jod til at lave skjoldbruskkirtel hormon kaldet thyroxin eller T4. Thyroxin kaldes T4 fordi det indeholder 4 Jodatomer. Hvis en person er berøvet jod i sin kost, udvikler han/hun en forstørret skjoldbruskkirtel, der kaldes en struma og symptomer på en underaktiv skjoldbruskkirtel eller lavt stofskifte. Det andet vigtige thyreoideahormon er triiodothyronin eller T3, som har tre Jodatomer. T3 er faktisk det vigtigste aktive skjoldbruskkirtlel hormon, som er meget mere aktivt end T4. 

T4 er produceret inden for skjoldbruskkirtlen og er senere omdannet til den aktive T3 i det perifære væv udenfor skjoldbruskkirtlen. Under visse betingelser, såsom stress, kan skjoldbruskkirtlen stadig producere tilstrækkelige mængder af T4, men dets omdannelse til T3 kan hæmmes, hvilket medfører en relativ mangel på aktiv T3. Under denne omstændighed vil patienten have lavt stofskifte symptomer på trods af normale thyroid blodprøver. Som du vil opdage, resulterer dette faktum i mange ubesvarede diagnoser af et underaktiv skjoldbruskkirtel system.


The Scachter Center



Copyright Pia Petersen Larsen
P.S. Min mand eller jeg fabrikerer selv de billeder og fotos der ligger på bloggen.

mandag den 16. juni 2014

Tvangsmedicinering - Hvor længe vil du finde dig i det?




PLEASE SOMEBODY HELP US
Følg Link nederst på siden til TV Syd

Hvorfor kræver Sundhedsstyrelsen pludselig en udleveringstilladelse, til stofskiftemedicinen Thyreoid?

Jeg har kontaktet Sundhedsstyrelsen for at finde ud af hvem det er, i systemet der kræver denne udleveringstilladelse. Sundhedstyrelsen henviser til Apotekerlovens paragraf 13. stk. 2.

Apoteker må ikke fremstille og forhandle magistrelle lægemidler, der kan erstattes af lægemidler, for hvilke der er udstedt markedsføringstilladelse.

Men det lyder jo som det rene volapyk. 
Glostrup Apotek har ikke erstattet stofskiftemedicinen; Eltroxin/- og Euthyrox med Thyreoid. Man kan ikke sammenligne Eltroxin/ - og Euthyrox med Thyreoid. De indeholder hver ét syntetisk hormon, Thyroid indeholder 4 ægte hormoner fra grisens skjoldbruskkirtel, samt calcitonin som bidrager til at regulere calciumstofskiftet.

Thyreoid er således ikke et erstatnings lægemiddel for de 2 andre lægemidler! Nogen må have sovet under mødet, da de endte med at træffe denne beslutning.

Jeg har tilføjet nedenstående, skråtstillet tekst til artiklen her om tvangsmedicinering d. 19. juni 2014
På medicin.dk står der således om erstatningsmedicin: 
Substitution (erstatning) betyder, at apoteket udleverer et andet og billigere lægemiddel end det, lægen har skrevet på recepten. 
Lægemidlerne har 
samme virksomme stof,
i samme mængde og
de bruges på samme måde.

Lægemidlerne har altså samme virkning, selv om de ser forskellige ud og sælges under forskellige navne. Lægemidlerne kaldes synonyme, og det er Sundhedsstyrelsen, der har vurderet, hvilke lægemidler der kan erstatte hinanden.


Stofskiftepatienter kan ikke få gavn af den gængse stofskiftemedicin; Syntetisk T4, der forhandles under to navne; Eltroxin og Euthyrox, hvis deres krop har problemer med at konvertere (omdanne), hormonet T4 til det livgivende hormon T3. Så de har brug for en anden type medicin og det er her at Thyreoid kommer ind billedet.

Hvis kroppen kommer i underskud på T3 hormoner, slukker den langsomt ned over tid.

Som det ser ud i dag, har læge laboratorierne rundt om i det ganske land, defineret et normalområde for hormonet T3 Total, der er himmelråbende urealistisk. Der er en lille variation i referenceområdet alt efter hvor i Danmark man får blodprøven målt, men området er typisk lagt så bredt som (1,0 - 2,6 nmol/l) at hovedparten af alle danske borgeres T3 blodprøve ville ligge indenfor dette normalområde. 

Det medfører at læger og stofskiftespecialister, ikke reagerer på patientens klager, over et skrantende helbred, med udtalte stofskifte symptomer, når patientens blodprøve ligger indenfor dette, urealistiske normalområde. Når man fravælger at måle stofskiftepatienternes T3 tal overser man de patienter, der ikke kan konvertere og det har fatale følger.

Jeg opfatter ovenstående problematik, som at stofskiftepatienter, der kun kan få udskrevet T4 medicin, er tvangsmedicineret


Stofskiftespecialister med sponsorater i medicinalgiganternes virksomheder og medicinalindustrien selv, har stor glæde af den lille foretrukne syntetiske pille, med kun ét syntetisk T4 hormon, fordi den er årsag til øget salg af symptomdæmpende medicin, til bekæmpelse af alle de bivirkninger, der med sikkerhed støder til hen ad vejen, hos de patienter der har konverteringsproblemer.

Når det så endelig lykkedes for en stofskiftepatient at få en læge til at ansøge Sundhedsstyrelsen om en udleveringstilladelse til stofskiftemedicinen; Thyreoid, så er det en ikke læge i SST, men en farmaceut der træffer afgørelse om, hvem der kan og hvem der ikke kan få en udleveringstilladelse. Hvis farmaceuten ikke mener at lægens formulering er uddybende nok, beder man lægen om en uddybende forklaring én gang til. Problemet er bare at med den spasomme konsultationstid en patient har hos egen læge, kan det nemt komme til at trække i langdrag, før en sådan udleveringstilladelse kommer i hus. 

SST har således indført en ny ordning som kræver at egen læge søger udleveringstilladelse til Thyreoid. Dette gøres skriftligt og kræver at lægen formulerer en god forklaring til SST. Når farmaceuten fra SST modtager lægens ansøgning, kan vedkommende beslutte, om lægens formulering er god nok og om den giver anledning til en tilladelse. 

Når patienten endelig har fået overbevist egen læge om at der skal udskrives Thyroid, skal lægen så ud over den omstændige process med patienten, til at skrive ansøgning til SST. Når svaret formentlig kommer tilbage, med et krav om uddybende forklaring, er det nærliggende for lægen at give patienten besked om at ansøgningen er afvist. Lægen har på dette tidspunkt brugt rigelig tid med patienten, og at skulle uddybe og sende endnu en ansøgning, tager endnu mere tid som går fra andre patienter. SST vasker hænder og påstår at der ikke er afvist nogen ansøgninger, men de patienter som jeg har haft kontakt til, oplever noget andet.

Stofskiftepatienter udtaler sig til TV Syd

Kendt dansk læge støtter op om stofskiftepatienter i TV Syd






Copyright Pia Petersen Larsen
P.S. Min mand eller jeg fabrikerer selv de billeder og fotos der ligger på bloggen.

fredag den 13. juni 2014

OPDATERET BLODPRØVEDIAGRAM

I dag er det præcis 18 måneder siden at jeg startede på stofskiftemedicinen; Thyreoid og har fået foretaget et par nye kontrol blodprøver, som jeg selv har måttet betale for hos en privatlæge, da jeg stadig ønsker en kontrolmåling oftere end min egen praktiserende læge vil gå med til. Min læge mener at der skal gå 6 måneder imellem hver blodprøve. Desværre har vi en mindre diskussion hvergang hvilke prøver der skal tages. Jeg mener at man bør få foretaget de samme blodprøver hvergang, hvis man skal have en chance for at se et helhedsbillede.

jeg har stadig ikke haft en læge, med godt kendskab til dosering af Thyreoid, med på sidelinjen og har derfor fortsat selv måttet prøve mig frem, til den rette dosering. Jeg benytter ikke lægere mine månedsmedicinskemaer, men mærker godt efter og lytter til min egen intuition, som efterhånden er blevet veludviklet.

Hvis du kunne tænke dig at benytte et af mine fortrykte månedsmedicin skemaer, som gør det lidt lettere at følge med i dit eget forløb + at det er mere overskueligt at medbringe ét ark papir til lægen, som derved også nemmere kan følge med i din situation, så finder du skemaet i mit 9. indlæg, fra d. 14. april 2013, det er lige til at printe ud. 

Helt ud over det sædvanlige, er det igen lykkedes mig at få foretaget én af de absolut vigtigste blodprøver, man minimum bør få foretaget, når man er stofskiftesyg nemlig, frit T3. 
Frit T3 har analysetallet T3F 472 hos KPLL; Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium.
Ved de 2 sidst nye målinger ligger mit frie T3 stadig i den i den øvre del af referenceområdet (ref. område 2,3 - 8 pmol/l), det samme gør T3 Total, som har analysetal T3T 473. Bemærk i blodprøvediagrammet at T3 Total og det frie T3 følger hinanden tæt. 

Jeg undrer mig stadig over at både stofskiftespecialister og praktiserende læger, fravælger at måle Frit T3, når det blandt andet er den prøve der afslører kroppens velbefindende.

Det burde også være et must, når man er i stofskiftebehandling at få målt sit reverse T3 (T3 rev 442), for at være helt sikker på at konverteringen fungerer optimalt.

BILLEDFORKLARING FINDER DU UNDER BILLEDET
21. Juni 2014: Nyt diagram med mindre justeringer. Nu viser skemaet overgangen fra Euthyrox til
Thyreoid hvor jeg indtager begge typer medicin. Da denne spænder over en periode på en måned er der tilføjet en pil som viser dette. Ordet bivirkninger er også udskiftet til ordet symptomer, da det jo er symptomer jeg oplever.

Det jeg ser i mit bloddiagram er at mens jeg udelukkende indtager syntetisk T4 medicin, ligger mine T3 Total tal konstant i underkanten af det gode område. Det er også i den periode jeg har det af H. til.

Jeg ser også at i den periode jeg modtager naturligt stofskifte hormon medicin, ligger mine T3 Total tal meget bedre, altså i midten af normal området (100), og det er også der jeg har det meget bedre og stort set er uden symptomer.

Samtidig afslører diagrammet at hvis T3 Total referencerne havde været sat mere snævert af Endokrinologerne, ville jeg have været faldet udenfor normal området og det ville jo nok have medført yderligere opmærksomhed fra dem. Men sådan skulle det ikke være.

Grænsen er sat sådan at mine målinger dengang lå indenfor normalområdet. Dette betød at uanset hvad jeg sagde omkring min krop og mine problemer, blev det ikke noteret som værende et problem forårsaget af stofskiftet. Beskeden var ofte at jeg måtte gå til egen læge.

Behandlingen/kontrollen af patienten er fatal, fordi patienten (i dette tilfælde mig) lever med stærkt forringet livskvalitet, men vil ikke kunne komme i betragtning til anden medicinsk behandling, end Endokrinologernes foretrukne syntetiske T4 medicin behandling (Eltroxin eller Euthyrox), så længe deres målinger ligger indenfor eller tæt på normalområdet.

Mit velbefindende træder typisk først i kraft, når T3 Total ligger i den øvre ende af laboratoriernes normal område.

Mit nye blodprøvediagram herover viser, hvordan mine tal har ligget gennem tiden op til i dag april 2014. (De skråtstillet datoer i bunden af billedet udtrykker blot en tidslinje og passer ikke med prøvedatoerne). 

De skraverede grå streger i diagrammet Lav/Høj, på hver side af tallet 100, svarer til de danske Endokrinologers såkaldte normalområdes lave og høje stofskiftetals værdier. Alle blodprøvetal er omregnet til forholdstal, således at 100 svarer til midten af normalområde for den enkelte måling og høj og lav stregerne svarer til grænseværdierne for den enkelte måling.

F.eks. har T3 total en lav reference værdi på 1.0 nmol/l og en høj reference værdi på 2.6 nmol/l. Ved lidt regnegymnastik omregnes disse to referencer til at ligge lige omkring 100, således at 1.0 svarer til den nederste grå streg og 2.6 svarer til øverste grå streg. Samme gymnastik udføres for de andre
stofskifte tal. Derved kan man se vidt forskellige målinger i forhold til hinanden. Tallene er altså normaliserede. 

Herefter vil enhver måling som ligger på 100 være lige på det optimale. I denne beregning tages der ikke højde for ulineære målekurver, men det gør ikke noget i denne sammenhæng.

Blodprøvediagrammet herover har tre tidsmarkeringer, markeret med orange Tuborg klammer. 
1. en lang som går fra 2009 til 2012 hvor jeg modtager syntetisk T4 medicin Eltroxin og Euthyrox.
2. en kort periode fra september til oktober, hvor jeg føler mig overdoseret på Thyreoid.
3. en periode der indbefatter de 2 seneste blodprøvemålinger.





Copyright Pia Petersen Larsen
P.S. Min mand eller jeg fabrikerer selv de billeder og fotos der ligger på bloggen.

tirsdag den 10. juni 2014

En Dansk kortfilm om Stofskiftepatienters vilkår



En Dansk kortfilm om stofskiftepatienters vilkår

Dette udsendte jeg til alle nedenstående folketingsmedlemmer, der har valgt en Face Book side, hvor det er muligt at "Skrive noget" til dem. Det blev til ialt 39 personer:




Sophie Hæstorp Andersen,
Kirsten Brosbøl, Karin Gaardsted,Magnus Heunicke, Ole Hækkerup, Leif Lahn Jensen, Jens Joel, Jeppe Kofod, Mogens Lykketoft, John Dyrby Paulsen, Camilla Hersom, Marianne Jelved, Sofie Carsten Nielsen, Lotte Rod, Andreas Steenberg, Pernille Vigsø Bagge, Anne Baastrup, Jonas Dahl, Astrid Krag, Karina Lorentzen Dehnhardt, Jesper Petersen, Lisbeth Bech Poulsen, Annette Vilhelmsen, Thyra Frank,Kristian Thulesen Dahl, Dennis Flydtkjær, Pia Kjærsgaard, Hans Andersen, Ellen Trane Nørby, Lars Løkke Rasmussen, Ulla Tørnæs, Frank Aaen, Stine Brix, Per Clausen, Rosa Lund, Johanne Schmidt-Nielsen, Pernille Skipper, Finn Sørensen, Nikolai Vilumsen











Copyright Pia Petersen Larsen
P.S. Min mand eller jeg fabrikerer selv de billeder og fotos der ligger på bloggen.

mandag den 9. juni 2014

Kan du få svar på de blodprøver du ønsker?



Kan du få foretaget de blodprøver du ønsker, hos din egen praktiserende læge, eller hos din Endokrinolog? Flere og flere stofskiftepatienter, der har tilegnet sig stor viden, omkring deres sygdom, ved blandt andet at et fast panel af de for sygdommen relevante blodprøver, gør det nemmere at følge med i, om stofskiftet, forbedres eller forværres, med den anvendte stofskiftemedicin.

Ønsker du at få taget blodprøverne, også selv om du selv skal betale?
Så kan du måske få din egen læge, eller om ikke andet en Privatlæge til at udfylde en blodprøve rekvisition til én af Regionernes Laboratorier.

HUSK de blodprøver du ikke umiddelbart kan se på selve blodprøve rekvistitionen, skal du blot lade din læge skrive i feltet ”Supplerende undersøgelser” f.eks; Frit T3, Calcitonin, Reverse T3 (RT3).

HUSK også at hvis din TSH ligger indenfor det såkaldte normalområde 0,2 - 10 mU/l, så får du ikke automatisk taget de andre vigtige stofskiftetal som, Frit T3 og Frit T4, derfor skal de skrives særskilt under ”Supplerende undersøgelser”.

HUSK nogle blodprøver tager længere tid at få svar på end andre. Du kan ikke selv ringe til Regionens Laboratorier og indhente svar på dine blodprøver, det kan kun lægen gøre. Men, check dine tal på sundhed.dk med din NemId.  

Husk at der kan forekomme ekstra gebyrer, på den endelige regning.

> betyder større end
< betyder mindre end
                                                                                                                    Vær opmærksom på at reference området kan svinge lidt fra laboratorie til laboratorie, alt efter deres udstyr.     

Jeg har nedfældet et par af de blodprøver jeg synes er vigtige at kende:                                                                                 

LEUKOCYTTER;B  Ref. 3,5-8,8 × 10/9/L.
De hvide blodlegemer er del af vores krops immunforsvar.
Rygere har flere Leukucytter end ikke rygere.
                 

VITAMIN B12,P Cobalamin Ref. >150 Pmol/L.
Personligt oplever jeg at denne værdi bør ligge mellem 600-800 pmol/L. De stofskiftepatienter, der har konverteringsproblemer bør vælge B12 tilskud i den Methylerede form.


                                      
CALCITONIN;P Ref. 0,00-3,80 pmol/L.
Calcitonin findes i den naturlige stofskiftemedicin; Thyreoid fra Glostrup. Calcitonin er et hormon, der bliver produceret af skjoldbruskkirtlen.
Den sænker niveauet af kalk og phosphat i blodet og fremmer knogledannelsen. Patienter der har forhøjet calcium, får calcitonin som sænker calciumniveauet. Calcitonin øger knogletætheden og er derfor med til at mindske risikoen for knoglebrud. Nogle får tilskud af Lakse Calcitonin tabletter.

ØSTRADIOL;P Ref. Estradiol; stofk. 
Kvinder: 15-49 år:
Follikulærfase: 0,05-0,85nmol/L
Midtcyklustop: 0,15-1,46 nmol/L
Lutealfase: 0,08-1,25 nmol/L

Lave værdier ses hos kvinder efter menopausen. Østradiol stiger kraftigt fra graviditetens 
begyndelse. Gravide, der spontant aborterer, har lavere værdier end de der gennemfører graviditeten. 
                                                                               

PROGESTERON;P Ref. 
Kvinder:15-50år: Follikulær fase: 0,6-4,7 nmol/L
K:15-50år: Ovulation: 2,4-9,4 nmol/L
K:15-50år: Lutealfase: 5,3-86,0 nmol/L
K:50-125år: Efter menopause: 0,3-2,5 nmol/L
Mænd: 0,7-4,3 nmol/L

Progesteron er et kvindeligt hormon men, mænd har det også. Progesteron er først og fremmest "madpakke" til baby. Idet du har haft ægløsning, sætter progesteronproduktionen igang. Progesteron stiger voldsomt under graviditeten. Efter fødslen falder Progesteron kraftigt, nogen mener at det kan være med til at udløse en fødselsdepression.

PROLAKTIN;P Prolactin; arb.stofk. Ref. Kvinder:15-125 år: 59 - 304 10E-3IUL.
Du skal have været vågen mindst 2 timer, før du kan få målt denne test.

TRIJODTHYRONIN FRIT T3;P Ref. 18-125 år: 3,1-6,8 pmol/L.
Denne prøve fortæller hvor meget T3 hormon, der er tilgængeligt for kroppens celler men, ikke hvor meget kroppen gør brug af det. Meget vigtig prøve! Det er meget mystisk at denne blodprøve mange steder i Danmark ikke længere kan blive målt. Og det kan da ikke skyldes prisen, den koster omkring 100 Dkr.
Mage stofskiftepatienter oplever at de har det bedst, når denne blodprøve ligger i den øverste del af ref. området. 


Personligt havde jeg svært ved at fungere, da min Frit T3 blodprøve lå på 3,1 pmol/L. Det gjorde den efter kort tid på Thyreoid, efter at have indtaget Eltroxin 2½ år og efterfølgende Euthyrox 2½ år. 
I dag ligger mit Frie T3 på 6,7 pmol/L og det er rigtigt godt for mig.

TRIJODTHYRONIN REVERSE T3 - (3,3´,5´);P Ref. 0,14-0,54 nmol/L.
Hvis du får for meget T4 hormon, du ikke kan omsætte/konvertere, ”pakker” det sig til reverse T3 (RT3) og kroppen har således ikke adgang til nok T3 hormon, til brug i cellerne. 

TRIJODTHYRONIN T3 Ref. 1,0-2,6 nmol/L.
Efter min mening bør denne blodprøve ligge omkring 1,8 til 2,0 nmol/L.

Mange Endokrinologer påstår at det ser FINT ud, når stofskiftepatienten ligger i den nederste del af ref. området (f.eks. på 1,2 el. 1,3 nmol/L).

Personligt har jeg haft en blodprøve måling med bundkarakter på under 1 nmol/l, da var min tilstand meget dårlig.

THYROXIN FRIT T4;P Ref. 10-22 pmol/L.

THYROXIN T4;P Ref. 60-160 nmol/L.

THYROTROPIN/TSH;P Ref. 0,2 - 10 - 10E-3 IU/L.
Dette Ref. område er mildest talt Olden Nordisk. Burde efter min mening nærmere ligge på 0,2 - 2 - 10E-3 IU/L.

                           
C-REAKTIVT PROTEIN;P – CRP;P Ref.  >10 mg/L.
Bør ligge på 1 og derunder.

                             
SELEN;P Ref. 0,89 – 1,65 umol/L.

25-OH-VITAMIN D (D3) Ref. 50-200 nmol/L.

Min oplevelse er at vi stofskiftepatienter, har det bedst når D3 ligger omkring de 100 nmol/L og gerne over 100 

Personligt har jeg det bedst når min D3 ligger lige omkring 150 nmol/L.

Blodprøveliste og Prisliste
Hvis du nederst på siden vælger ex. 30 emner ad gangen, så svarer det til at du kan klikke på (Næste side) omkring 25 gange.

Du kan klikke på hver enkelt blodprøve og læse lidt om den blandt andet referencen.









Copyright Pia Petersen Larsen
P.S. Min mand eller jeg fabrikerer selv de billeder og fotos der ligger på bloggen.

lørdag den 7. juni 2014

Alzheimers og Hormon T3 mangel

Artikel om T3




Det konkluderes, at denne undersøgelse tyder på, at et reduceret niveau af T3 Hormoner, inden for normalområdet, uafhængigt kan associeres med kognitiv tilbagegang hos Alzheimer-patienter.











Copyright Pia Petersen Larsen

P.S. Min mand eller jeg fabrikerer selv de billeder og fotos der ligger på bloggen.

Forskere gør nye interessante fund, hos 15 dage gamle mus

Forsknings Nyhed Maj 2014

Forskere ved Emory University School of Medicine har opdaget, at i kun 15 dage gamle mus, undergår hjertemuskelceller en præcist timet slutspurt af celledeling, der varer omkring 1 dags tid. 

Det samlede antal af hjertemuskelceller stiger med omkring 40 procent i løbet af denne tid, hvor resten af ​​kroppen vokser hurtigt. 

Man kan sammeligne en 15 dage gammel mus, med et barn i børnehavealderen; puberteten indtræder ca. på dag 30-35 hos mus.

Tryk på Linket: Forsknings Nyhed Maj 2014 øverst på denne side.














Copyright Pia Petersen Larsen

P.S. Min mand eller jeg fabrikerer selv de billeder og fotos der ligger på bloggen.



torsdag den 5. juni 2014

Medicinsk optegnelse af 628.953 stofskiftepatienter



TRYK på Sciencedaily linket fra 4. maj 2014: Sciencedaily

Forskere fra Gentofte Universitetshospital i Danmark, har undersøgt de medicinske optegnelser over 628.953 patienter, som havde fået skjoldbruskkirtel funktions test i perioden 2000-2009. 

12.212 (1,9 %) patienter blev diagnosticeret med lavt stofskifte. 

Af disse blev 2.483 patienter (20,3 %) ordineret Levothyroxin inden for de første seks måneder. De resterende 9729 patienter (79,7 %) påbegyndte enten Levothyroxin terapi senest seks måneder efter deres første blodprøve, eller også modtog de ingen tilsvarende behandling (kopimedicin).

Patienterne blev derefter fulgt i gennemsnitligt tid på fem år. Under opfølgning, 1.566 af patienterne med lavt stofskifte døde. 
Der var ingen signifikant forskel i dødeligheden mellem patienter, der modtog Levothyroxin behandling, og dem, der ikke gjorde.










Copyright Pia Petersen Larsen

P.S. Min mand eller jeg fabrikerer selv de billeder og fotos der ligger på bloggen.