tirsdag den 17. december 2013

Planeten Metabolissimus 1. del

Dr. Altvidende




På planeten Metabolissimus, er befolkningen dagligt udsat, for grove angreb, fra de frygtede væsener, kaldet Endokrimi-Listerne.












Det var atter, blevet tid til det årlige kontrolbesøg, på Instituttet for Halvstuderet Bedreviden. Patienten Einer Elskværdigus sidder med stor uro i sindet i venteværelset, han var aldrig helt tryg ved disse konsultationer, fordi han hver gang oplevede at blive latterliggjort på det groveste, af hvem der end tilså ham ved lejligheden. Einer Elskværdigus forsøgte ved hvert kontrolbesøg at få råd og vejledning, da hans ikke kunne slippe af med sine mange bivirkninger, som han selv mente stammede fra hans stofskiftemedicin. Dr. Altvidende en midaldrende selvtilfreds og brysk herre, var Over Proffessarius på det kolonorme Institut for Halvstuderet Bedreviden på Planeten Metabolissimus. Einer Elskværdigus blev kald ind. Kontrolbesøget var forudsigeligt som altid, det var fuldstændig umuligt at få øjenkontakt med Endokrimi-Listen, som sad og stirrede tomt ind i sin computerskærm, man kunne godt stille spørgsmål men, man fik ingen svar tilbage, Og lige så sikkert som amen i kirken, endte kontrolbesøget med den indstuderede replik:

>Du er velreguleret, vores blodprøvemaskiner tager aldrig fejl!
Du skal bare fortsætte, med den lille pille, med den store virkning, i resten af dit liv!

Dr. Altvidende og hans kumpaner, er frygtet overalt på Planeten. Endokrimi-Listerne som er ledet af den bryske Dr. Altvidende, har vedtaget at der kun må udskrives syntetisk Top 4 medicin, til alle dem, der kommer og klager over et stofskifte i tomgang. På et målrettet kursus i Instituttet for Halvstuderet Bedreviden, har de hver især indøvet at vende det døve øre til alle de irriterende patientklager. 

Dr. Altvidende er godt tilfreds, med alles manglende indsats på området.
D
em der har produceret syntetisk Top 4 medicin, siger jo selv at det virker!
Så her på Instituttet behandler vi alle ens, dermed basta!
Og det har han efterhånden fået overbevist sit personale om.

Patient Palle Aleneiverden, har nu ventet et helt år på at komme til sit kontrolbesøg, hos den berygtede Dr. Altvidende. Der er kilometerlange ventetider på Instituttet for Halvstuderet Bedreviden. Patient Palle A
leneiverden, har forberedt sig godt hjemmefra, han har endda en bisidder med ved dette kontrolbesøg, hans bedste ven; Detgårnok. De sidder et par timer i ventehallen, sammen med hundredevis af andre med et stofskifte i tomgang, patienter er kommet gangbesværet til Instituttet, fra nær og fjern. 

Endelig, langt om længe bliver patient Palle A
leneiverden nr. råbt op, 4031! Han bevæger sig langsomt og usikkert ind i kontrolrummet, hvor Dr. Altvidende sidder og stirrer ind i sin computer og knap nok ænser patienten! Efter flere dyrbare tabte minutter, vender Dr. Altvidende sig om mod sin patient. Inden Palle Aleneiverden får åbnet munden og udtrykt sin fortvivlelse over sine mange bivirkninger, der efterhånden har invalideret hans stakkels krop, siger Dr. Altvidende 

>Det hele ser jo fantastisk ud. Du er faktisk mere velreguleret end nogensinde før. Dine blodprøver er så FINE, at jeg overvejer at bruge dem som eksempel, overfor andre med et stofskifte i tomgang. Og nu må jeg meddele dig at din tid er gået, jeg skal til frokost i kantinen og hygge med mine kollegaer. 

Patient Palle A
leneiverden, rømmer sig (lidt mere end han plejer) og siger grådkvalt
>Jeg har det altså rigtig dårligt! 


Dr. Altvidende der allerede står og tripper utålmodigt henne ved døren, trykker håndtaget ned og åbner døren, alt imens han højt og nedladende siger til sin patient 

>Du skulle måske overveje at gå til en Psykolarius. 
Patient Palle A
leneiverden nærmest stavrer hen til døren på sine stive "betonben" og skal lige til at respondere men, han kan ikke længere se Dr. Altvidende nogen steder. 

Slukøret finder han vej ud til ventehallen, hvor han ved fra sidste besøg at han igen skal bruge oceaner af tid, for at modtage en ny kontroltid. Der var altså heller ingen hjælp at hente denne gang og hans gode ven Detgårnok stod og så nærmest lige så slukøret ud som Palle, men det var nu rart at han ved dette besøg ikke var alene. Han kigger op på det store ur i ventehallen, han har lige nøjagtig været inde i kontrolrummet i 5 ½ minut.

Kantinen på Instituttet for Halvstuderet Bedreviden, summer af liv, liv som en med et stofskifte i tomgang kun flygtigt erindrer. Der står borde så langt øjet rækker. Dr. Altvidende går veltilfreds rundt og småsnakker med sine kumpaner. Lægerne giver sig god tid til at nyde maden, fra den overdådige buffet og udveksler erfaringer med kollegaerne. 

Dr. Tanketom udbryder 
>Oplever i også at stort set alle patienter, fabler om at få målt deres Frie Top 3 ?  Han venter ikke på svar og fortsætter
>Det er da utroligt som alle patienterne går op i det Frie Top 3 for tiden, det må vi have sat en stopper for

Han foreslår Toppen af Poppen at de mødes om eftermiddagen, i et af mødelokalerne i Instituttet for Halvstuderet Bedreviden. Her skal de brainstorme om, hvorvidt de i fremtiden, kan sno sig uden om spørgsmålet om det Frie Top 3. 

Mødet starter:

Dr. Knapsåklog 
>Vi bilder da bare patienterne ind at det Frie Top 3 er udgået af stofskifteblodprøverne! 
Dr. Pilleglad 
>Vi kan give patienterne stød, hver gang de nævner ordet Frit Top 3! 
Dr. Konfliktsky 
>Vi kan tilbyde dem en kolesteroltest i stedet for en Frit Top 3! 
Dr. Evighedsstudent 
>Vi kan også bare sige at en Frit Top 3 ikke er en vigtig blodprøve!

Til sidst skærer Dr. Ligeglad igennem og siger højt
>Vi lader da bare være med at måle det Frie Top 3.

Alle jubler begejstret

>Men! Siger Dr. Tanketom højt 
>Hvordan får vi alle de jordnære læger til at lade være med at måle det
Dr. Pilleglad svarer med stor entusiasme; 
>Vi fjerner da bare Frit Top 3 
helt fra paletten.

Mødet slutter og alle er godt tilfredse med udfaldet.

Endokrimi-Listerne har gennem længere tid om muligt, opført sig mere hemmelighedsfuldt end de plejer. Det viser sig at de har formået at udvikle et specialdesignet oversætterhøreværn, som når det sættes i øret på en Endokrimi-List og en patient udtaler ordet; Thyreoid, så oversætter det skiftevis ordet til Eltroxin, Euthyrox eller Tirosint. Dr. Altvidende har pålagt alle nyuddannede, såvel som gamle i gårde, at bære dette specieldesignede, oversætterhøreværn, hver gang  de har patienter, inde i deres kontrolrum.
De kan dog fritages for at benytte det, når de skal til frokost.


Man mener at hørt at en lille håndfuld Endokrimi-Lister, nu har dannet en hemmelig forening, fordi de ikke længere. kan holde ud at se på Dr. Altvidende og hans kumpaners grove metoder, overfor alle de stakkels syge med et stofskifte i tomgang på Planeten Metabolissimus. De har svært ved at gå glade hjem fra arbejde, når de dagligt, skal se tilbage på alt den elendighed, som de ikke må stille noget op imod.



Fortsættes...