Prinsessen der troede at hun havde ligget på én ært

Engang for længe siden, i det lille kongerige Hypothyreodonien, gik en prinsesse besværet rundt og følte sig tung om hjertet. Hun havde gule og blå mærker over hele kroppen. Og ikke nok med at hun samtidig havde stive, ømme og forkrampede muskler, så frøs hun næsten altid som en lille hund og ofte blev hendes kuldskærhed, afløst af en nærmest feberagtig, influenzahedetur.

Hendes seng bestod af 3 virkelig gode, latex madrasser, en dejlig hovedpude fyldt med gåsedun og et meget stort elektrisk varmetæppe. Og alligevel lykkedes det hende aldrig, at få sin velfortjente skønhedssøvn.

Prinsessen havde livet igennem, festet med pomp og pragt med sine mange eventyrlige venner, Ja! Sommetider helt frem, til den lyse morgen. 

Hun havde også ofte besøgt Det Kongelige Teater.

Da hun efter mange års søgen, endelig fandt sin prins på den hvide hest, blev de enige om, at holde et kæmpe bryllup, med gæster fra nær og fjern og festen varede 3 dage og 3 nætter. Prinsessen der engang havde været, en positiv og humørrig spøgefugl, som også elskede at danse og synge, var ikke længere et energibundt, som ellers var kendt for i sit tidligere liv.

Og som årene gik, fik hun det kun værre og værre. Der blev længere og længere mellem festerne, og én efter én begyndte de eventyrlige venner, at holde sig væk. Prinsessen var ikke længere, så festlig at tilbringe tid med og hun var efterhånden blevet, så sart et væsen at kun de færreste havde overskud til, at tilbringe tid med hende. Hun blev meget hurtigt træt, og hun havde svært ved at kommunikere, og hendes hukommelse var heller ikke hvad den plejede at være. Hun følte sig mere og mere ensom og ulykkelig. Hver gang hun læste en eventyrhistorie, hvor de ikke levede lykkeligt til deres dages ende, blev hun grålabil. Hun var også næsten holdt helt op med at spise, fordi blot hun skævede til en galopkringle, øgede hun sin vægt med flere kg, og det gjorde hende voldsomt deprimeret.

Til sidst besluttede hun sig for, at opsøge én af kongerigets læger. Grådkvalt forklarede prinsessen lægen, hvor dårligt hun havde det. Lægen rejste sig fra sin lægestol og smilede fortrøstningsfuldt og gik hen til sin lægereol og tog et fortrykt depressionsskema ned fra hylden. "Nu skal du blot gå hjem igen til slottet, og de næste 14 dage, skal du hver dag udfylde skemaet og skrive hvordan du har det. Hvis det afsløres at du lider af en depression, så vil jeg udskrive mirakelpiller til dig.

Efter at have udfyldt de første dage i depressionsskemaet, kunne Prinsessen meget hurtigt se et mønster. Et mønster der faldt ud til antidepressiv mixturs fordel. Men, hvem i hele kongeriget Hypothyreodonien, ville ikke falde ind under den kategori, svær depression, hvis de havde det bare halvt så slemt, som den engang så yndige prinsesse havde det.

Hendes ellers så smukke hårpragt, var begyndt at fælde som aldrig før. Der var hårtotter i alle slottets gange. Hun klagede sin nød til sin prins, som straks red ned på det Royale Apotek. Udvalget var stort. Der var 1001 forskellige produkter at vælge imellem. Det fantastiske ved disse produkter var at ikke nok med at de f.eks. kunne trylle hår, man havde tabt, tilbage på hovedet, så kunne det også få hud og negle til at se fantastisk ud igen. Ja! Der var ingen grænser for, hvad alle disse produkter kunne udrette af mirakler.

Prinsen var knap nok lige, vendt tilbage til slottet, før prinsessen atter klagede sin nød ”Mine slimhinder er så udtørret at jeg knap kan synke”. Denne gang tog prinsen ikke ned på det Royale Apotek, men kontaktede én af kongeriget Hypothyreodoniens specialister, og da specialisten undersøgte den stakkels prinsesse, udskrev han straks: ”Gå i orden af dig selv slimhinde mixtur”. Selv om prinsessen var heldig at være gift med en prins, der både var forstående, kærlig, og hjælpsom, havde et godt arbejde uden for kongeriget, var dygtig og arbejdsom, og reagerede på hendes mindste vink, så var det ganske vist at hun knap kunne glæde sig over det, fordi hun hele tiden var så skidt tilpas. Hun tænkte meget over, hvordan hun skulle klare et langt liv på slottet, med alle de forfærdelige symptomer.

Prinsessen blev med tiden mere og mere lys/- og lydfølsom og måtte ofte, sidde eller ligge helt stille, i et rum med nedrullede gardiner, da hun også led af slemme migræneanfald. Hun ønskede tit at de 3 gode feer, ville flyve en tur forbi hendes vindue og trylle alle de ubehagelige symptomer væk.

På trods af sit skrøbelige ydre, havde hun jo trods alt fået prinsen på den hvide hest og det ¼ kongerige. Mange i kongeriget Hypothyreodonien levede helt alene og opgav kampen for et bedre liv, da de ikke havde overskud til, at overbevise læger om, hvor syge de var.

Prinsessen havde nu gennem flere år, konsulteret flere forskellige læger, og en skønne dag sagde én af de mange læger, ”Du skal da have en henvisning til en endokrinolog” Du har jo diagnosen; hypothyreose, en lille struma, og så har du noget der hedder Hashimotos".

Slottet var på den anden ende. Nu skulle prinsessen i behandling.

I virkeligheden var stofskiftet stærkt undervurderet i de faglige kredse i det lille kongerige Hypothyreodonien. Rigtig mange over 50 år fik også ofte denne besked ”Det er overgangsalderen” når de klagede deres nød over alle deres mærkelige symptomer.

Glæden var stor, hun fik næsten håbet tilbage, om snarlig bedring og tog forventningsfuldt, sammen med prinsen op på et af hospitalerne i kongeriget Hypothyreodonien. Her fik hun taget et panel af blodprøver. Endda nogle af de for lavt stofskifte relevante prøver, TSH, T4 total, T4 frit, T3 Total, Ja selv den blodprøve, som man i sundhedssektoren, havde forsøgt at franarre hypotyreose patienter; nemlig Frit T3 (pmol/L). Normalvis var det således at hvis hormonblodprøven TSH lå indenfor de oldennordiske grænser 0,5 – 5,0, så fravalgte det Royale Laboratorium pr automatik, ikke at tage andre hormonblodprøver.

Da lægen havde studeret hendes blodprøver, udskrev han en recept på Eltroxin og senere hen, da det ikke virkede, så udskrev han en recept på Euthyrox og da det heller ikke virkede, så udskrev han en recept på Tirosint og da det heller ikke virkede.....

Tilbage i 2003 blev TSH referenceværdi ændret af American Association of Clinical endokrinologer (AACE), fra 0,5-5,0 til 0,3 til 3,0. I dag er de fleste speciallæger tilfredse bare TSH ikke overstiger 10. Grunden til at man i sin tid bevidst valgte at nedsatte referenceværdien for TSH, var at man således kunne nå at få fat i alle dem, der lå lige på grænsen, altså dem der havde det man kalder, en subklinisk hypothyreose inden sygdommen for alvor invaliderer patienten. Og det er ganske vist…..

Prinsessen gik nu til faste kontroller hos endokrinologerne i 5 lange år, og den ene gang efter den anden, blev hun forsikret om at hendes blodprøveværdier var Fine, og hendes stofskifte var smukt reguleret. Prinsessen syntes at det lød meget mærkeligt at hendes stofskifte var smukt reguleret, når hun havde det så skidt, men på det tidspunkt, kendte hun absolut intet til stofskiftet. Først senere hen i forløbet, besøgte hun så ofte hun orkede, Det Kongelige Bibliotek, og lånte alle de bøger hun kunne finde, der handlede om stofskiftet.

Eltroxcintiden og Euthyroxtågen og Tirosinthelvede, havde sat sine uudslettelige spor, hos den ellers så yndige prinsesse, og hun følte at hun nærmest var blevet spærret inde i en osteklokke. Samtidig oplevede hun at hun skulle på toilettet, 100 gange om dagen og det var da slet ikke særligt passende for en prinsesse. Prinsen havde foræret prinsessen, en lille bitte selskabssyg hund som hun kaldte Rex. Men, gåturerne med den lille bitte royale hund, blev kortere og kortere, for hendes ben føltes som betonben, tunge og smerteplagede, hævede prinsesse toben. Hun følte sig nærmest kemisk dehydreret og blev enig med sig selv om at hun nu måtte tage sagen i egen hånd.

Hver eneste dag i mere end et år, udførte hun et hjemmelavet skræddersyet stræk/- og træningsprogram, men ak og ve, lige meget hjalp det. Senere blev hun dog alligevel klar over, at det havde gjort hende gavn og havde været bedre for hende, end slet ikke at have sørget for en minimal muskel blodgennemstrømning.

Da 5 lange opslidende år var gået, var det kun hendes prins, der lige akkurat kunne holde ud at være i hendes selskab. Og selv for ham var det efterhånden en meget sørgelig historie. Hun begyndte at tro at det var hende, der var noget galt med, eftersom alle endokrinologer og læger forsikrede prinsessen om at alt var som det skulle være. Hun var åbenbart den eneste i hele kongeriget Hypothyreodonien, der ikke kunne se den gavnlige virkning som den syntetiske T4 mixtur lovede.

Men, som tiden sneglede sig af sted og prinsessen jo hverken fik det bedre på Eltroxin eller Euthyrox eller Tirosint spurgte hun gang på gang sit spejl
”Lille spejl på vægen der, hvem skal jeg tro på i kongeriget her” og spejlbilledet svarede hver gang” Kære prinsesse, lyt til din egen indre stemme, hvad de vise mænd siger det kan du glemme”

Problemet var, at lige meget hvilken endokrinolog prinsessen mødte på sin vej, så sagde de alle hver og én, helt uafhængigt af hinanden ”Du skal have syntetisk T4 mixtur” og hver gang svarede prinsessen ”Duer ikke!Væk”

Gode råd var dyre. Det stod efterhånden helt klart for prinsessen at den syntetiske T4 mixtur, kun forværrede hendes helbredstilstand! Prinsen som ikke var tabt bag en guldkarat, sagde til sin prinsesse, ”Vi må søge til vi finder en læge, der kan fjerne forbandelsen” Prinsessen som næsten helt havde mistet troen og håbet igen, nikkede bedrøvet. Hvad skulle hun dog gøre uden sin elskede prins.

De ledte østen for sol og vesten for måne, efter en læge, der var villig til at udskrive en mixtur, der kunne fjerne forbandelsen, alt imens voksede op en kæmpe tjørnehæk og endelig lykkedes det! Lægen spurgte prinsessen ”Hvordan har du det”! Hun kunne ikke holde sine glædestårer tilbage, det var der aldrig nogen læge, i hele kongeriget Hypothyreodonien, der nogensinde havde spurgt hende om. 

Lægen blev enig med prinsessen om at hun skulle prøve noget stofskiftehormon mixtur kaldet Thyreoid, eftersom hun både havde Hypothyreose og Hashimotos Thyreoditis! Og hun havde jo slet ingen gavn haft af hverken; Eltroxin, Eutyrox eller Tirosint. Lægen som var en rigtig læge, med sit lægehjerte på helt rette sted, var overbevist om at de symptomer prinsessen havde, kunne skyldes et konverterings problem, altså problemer i kroppen med at forvandle T4 til Trivsels hormonet T3. Og i Thyreoid var der jo både; T4, T3, T2, T1 og Calcitonin og det skulle vise sig at være en mixtur, hendes krop tog imod med stor glæde.

Faktisk var den magistrelt fremstillet mixtur, slet ikke noget nyt i kongeriget Hypothyreodonien, men én effektiv og mere end 100 år gammel opskrift, som man tidligere havde anvendt med stor succes til hypothyreose patienter i det lille kongerige Hypothyreodonien. Mixturen bestod af tørrede skjoldbruskkirtler fra de tre små grise. Mixturen hed Thyreoid.

Men prinsessen var også på det sidste, blevet klar over, at der fandtes andre prinsesser og faktisk en del prinser i det lille kongerige Hypothyreodonien, der godt kunne tåle Eltroxin og Euthyrox og Tirosint og tilsyneladende havde det godt med det.

Det var alle dem, der ikke kunne forvandle T4 til T3, som havde livsvigtigt brug for en anden mixtur af enten tilskud af Liothyronin (T3) i kombination med Eltroxin eller Euthyrox eller Tirosint eller stofskiftehormon mixturen, Thyreoid.

Prinsessen låste sig nu inde i fangetårnet, mens den magiske stofskiftehormon mixtur; Thyreoid skulle redde hende fra forbandelsen, der havde forhekset hendes krop. Prinsessen trappede således langsomt ud af Tirosint og indkørte lige så langsomt Thyreoid. Hendes mange forfærdelige, bivirkninger fra Eltroxin og Euthyroxtiden og Tirosinthelvede, stod nu i kø for lige så stille over tid at forlade hendes forpinte krop.

Efter måneders indtagelse af Thyreoid og restitution, vendte livskraften tilbage, til prinsessens forpinte celler i hele kroppen. Hun sendte en brevdue afsted, med det glade budskab til sin prins. Og en skønne dag ikke så lang tid efter, kom prinsen ridende på sin hvide hest. Han sprang elegant af hesten, foran fangetårnet og råbte; "Rapunzel - Rapunzel slå ud dit lange hår. 

Thyreoid havde gjort sin gavnlige virkning, blot fordi hendes krop var blevet tilført T3, som den jo ikke selv kunne producere nok af og ikke selv kunne forvandle den syntetiske T4 mixtur til Trivsels T3 hormonerne.

Den helt særlige, aktive livseliksir T3 havde nu rejst rundt i hendes krops nedslidte celler og hendes hår voksede og voksede og blev rent faktisk også tykkere og tykkere.

Prinsessen løsnede sit smukke hårbånd, og slyngede det meget lange, tykke hårpragt ud af fangetårnets eneste vindue. Prinsen greb fat om det smukke hår og prinsessen trak sin elskede op i tårnet. Han omfavnede hende og udbrød med høj røst;

”Jeg har fået min prinsesse tilbage”

Copyright Pia Petersen Larsen

P.S. Min mand eller jeg fabrikerer selv de billeder og fotos der ligger på bloggen.