torsdag den 21. november 2013

Myxedema - Bindevæv – Mucin – Vand i kroppen - Hud.......


I bogen ”Hypothyroidism - The unsuspected Illness” af dr. Broda O. Barnes og Lawrence Galton, faldt jeg særligt over nedenstående afsnit. De handler om mucinproblemer, jeg har løst oversat dem til dansk, efter bedste formåen.


For over hundrede år siden, præsenterede Sir William Gull; fem sager for ”The Clinical Society of London”, han kaldte det en ”Cretinoid state supervenning i voksenlivet hos kvinder" De særlige karaktertræk hos disse patienter, var et maskelignende udtryk, med hævelse under huden og omkring øjnene.

I samme tidsperiode fem år senere, indrapporterede en anden førende Læge i London; Dr. W.M. Ord, fem lignende patienter, én af dem havde han observeret i femten år. Patienten var en fireoghalvtreds-årig enke med to børn. Der havde ikke været nogen usædvanlige sygdomme, i hendes familie. Hendes sygdom kom snigende. Det første hun bemærkede, var at hun frøs uden grund og hendes krop skælvede, når hun arbejdede. Ved flere lejligheder, bemærkede hun blod i urinen. Senere i forløbet blev hendes højre arm delvis lam, hvilket gjorde hendes arbejde som syerske vanskelig. Hun beskrev sig selv som at hun havde en følelse af at være "mentalt hæmmet" på grund af vanskeligheder med at huske ting, og være klar i hovedet.

Efterhånden som hendes sygdom skred frem, mistede hun muskelkraft, og hun oplevede konstante rygsmerter. Huden overalt på hendes krop var opsvulmet og hendes ansigt Havde mistet alt udtryk. Hun døde mens hun var i koma i en alder af otteoghalvtreds.

Da W.M. Ord udførte en obduktion på kvinden, fandt han, at selv om hendes hud var markant opsvulmet, sivede der ikke vand fra snittet som der normalvis gør, når der er vandmætning efter nyresvigt. En kemisk analyse viste tilstedeværelsen af et overskud af en geleagtig materiale, kaldet mucin. Mucin absorberer og holder på vand, hvilket medførte hævelser over hele hendes krop, incl. hendes hud.

W.M. Ord erfarede også, at hendes skjoldbruskkirtel var næsten fuldstændig ødelagt, hvilket indikerer at sygdommen, skyldtes tab af skjoldbruskkirtlens funktion. Han kaldte tilstanden "myxedema", "MYX" er det græske ord for mucin.

Ikke længe efter gennemførte Dr. Victor Horsley, en britisk fysiolog, eksperimenter, hvor han fjernede skjoldbruskkirtlen fra dyr. Indenfor et par uger, efter fjernelsen af skjoldbruskkirtlen, fandt man en stigning i mucin, og hævelse fra vandmætning og de andre symptomer på at myxedema optrådte. Men hvad forskerne ikke lige havde regnet med var, at et århundrede senere blev stoffet mucin, genstand for intense studier i forhold til mange sygdomme såsom; hjerteanfald, diabetes, gigt og andre, herunder hudproblemer.

Mucin har vist sig at bestå af adskillige forbindelser nu kaldet mucopolysaccharider. Niveauet af disse forbindelser har vist sig at stige i de fleste væv ved mange sygdomme og den mulige, fulde betydning af stigningen bliver udforsket.

Der fremkommer stadig nye indikationer at mucopolysacchariderne er tæt relateret til skjoldbruskkirtels funktion. I 1950, Asboe - Hansen en dansk forsker fra København, viste et højt niveau af forbindelserne i huden, hos Patienter med
 Lavt Stofskifte og en reduktion næsten umiddelbart efter opstart af behandling mod nedsat skjoldbruskkirtel funktion.

Fem år senere, rapporterede en anden dansk forsker, H. Anderson, at mucopolysaccharides i huden, præcis afspejler aktiviteten i skjoldbruskkirtlen.
Han studerede nioghalvfems børn i alderen tre måneder til femten år, som siden de blev født, blev fastholdt på thyroid medicin, på grund af deres mangel på tilstrækkelige mængder hormoner. Mucopolysaccharides i deres hud lå på et normalt niveau. Uden andre ændringer, blev thyroid medicin midlertidigt afbrudt, og inden for seks uger sås det hos nogle af børnene et overskud af mucopolysaccharides i deres hud.

Dr. Broda Otto Barnes nævner blandt andre, en dansk læge i sin bog Hypothyroidism; Gustav Asboe- Hansen.
I Gyldendals Den Store Danske; finder man nedenstående tekst om den danske læge Gustav Asboe-Hansen:

Gustav Asboe-Hansen, 1917-1989, dansk læge, dr.med. 1951, professor i dermatovenerologi (hud- og kønssygdomme) ved Københavns Universitet og overlæge ved Rigshospitalets dermatovenerologiske afdeling 1960-87. Leder af bindevævslaboratoriet ved Københavns Universitet, Anatomisk Institut 1949-60. Asboe-Hansen og hans medarbejdere, udførte internationalt anerkendt forskning vedrørende bindevævets biokemi, struktur og funktion samt ændringer heri ved bindevævssygdomme, især sklerodermi (hvis man her trykker på sklerodermi (Ordet sklerodermi kommer fra to græske ord: ”skleros” betyder hård og ”dermos” hud) ses nedenstående tekst): Sklerodermi, (af gr. skleros 'hård' og afledn. af derma 'hud'), sjældent forekommende bindevævssygdom, der viser sig ved langsom udvikling af aragtig, hård, glat, blank og gullig hud på større eller mindre hudområder. Forandringerne kan alene findes i huden som lokaliseret sklerodermi (sclerodermia localisata, morphea), eller kan som generaliseret sklerodermi (sclerodermia generalisata, systemisk sklerose) medinddrage indre organer.

Lokaliseret sklerodermi udvikles på et begrænset område som en eller få runde pletter eller striber af hård, gullig hud; randzonen kan være violet i aktive faser. Generaliseret sklerodermi, der overvejende ses hos kvinder, omfatter oftest fingre, hænder, underarme og ansigt. Optræden af hvide fingre (Raynauds syndrom) forudgår ofte en langsom udvikling af hård, glat og stram hud på hænder og fingre, der kan blive stive med ømme småsår på spidserne (sklerodaktyli). I ansigtet udvikles stramning og furing omkring munden, smalle læber og afsvækket mimik. Stivhed af væggen i den nederste del af spiserøret medfører synkebesvær, og stivhed i lungevævet kan påvirke åndedrættet.

Dette Link har jeg tilføjet d. 10. Juli 2014: Læs her på Wikitrans.net om Pretibialt myxødem

Hudforandringerne kan i sjældne tilfælde brede sig til store områder; tarm, hjerte og nyrer kan være medinddraget. Årsagen er ukendt, men hårdhed (fibrose) skyldes overproduktion af kollagen. Ændringer i immunsystemet synes at spille ind (se autoimmunitet). Lokaliseret sklerodermi aftager ofte med tiden og kan forsvinde helt. Fibrosen ved generaliseret sklerodermi er vanskelig at bekæmpe, men ledsagesymptomerne kan afhjælpes med lægemidler.

Skulle du have lyst til at læse mere om Sklerodermi, så tryk på dette LINK til Sklerodermi Foreningen






Copyright Pia Petersen Larsen
P.S. Min mand eller jeg fabrikerer selv de billeder og fotos der ligger på bloggen.