fredag den 31. oktober 2014

OPRÅB - Intet er umuligt for den der ejer viljen i Hjertet

SAMLEBÅNDSBEHANDLING







Der er noget galt i Danmark 
Dybbøl Mølle maler helt ad helved´ til.......
Bare tegnedrengen er i orden - kan man få det som man vil
Blæse vær´ med andres mening - selv om det er dem der står for skud
Der er noget skævt i toppen – No´et der trænger til at skiftes ud…….














Hvorfor vender magthaverne i Danmark ikke tilbage, med et regulært svar, på den regn af spørgsmål, de er blevet bombarderet med, omkring stofskiftepatienters kritiske vilkår i Danmark.

Overvejelsen kunne være at magthaverne; politikere, ministre, formænd for lægeforeninger, specialister, læger og sidst men ikke mindst sundhedsstyrrelsen, bevidst har valgt at vende det døve øre til alle vores forespørgsler.

Er det for meget forlangt at forvente af magthaverne at de møder stofskiftepatienterne, med et åbent sind og en lyst til dialog, omkring forandring på området. 

Tastaturet er snart slidt ned, efter alt det skriveri, en endeløse strøm af mail spørgsmål, som er sendt ud til de forskellige magthavere i Danmark. Håbet har været og er at åbne øjnene, på de mennesker, der direkte har indflydelse på stofskiftepatienters liv. 
Efter års eensidig mail korrespondance, er det stadig ikke lykkedes at få de magtfulde personligheder i tale.

Stofskiftepatienter venter og venter på et seriøst tiltag, en tilbagemelding, der udviser velvilje til forandring på området.

Men, ikke én eneste seriøs personlighed, har udvist en lyst til at smøre skåneærmerne op. Derefter tage en beslutning om at være medvirkende til at hjælpe stofskiftepatienter, med at tage det første spadestik til en ny og forbedret behandlings strategi.

Og det sidste nye stofskiftepatienter i Danmark har oplevet er at Danmarks Radios Program; Sundhedsmagasinet, nu også har været med til at forhindre meget syge danskere i at komme i betragtning til den livsvigtige stofskiftemedicin; T3 eller Thyreoid fra Glostrup. 

Som patient er det skræmmende at møde alt den fortielse og direkte modarbejdelse, ude i sundhedssektoren og nu også i medierne. Det er også foruroligende at man i Danmark ikke undersøger stofskiftesyge patienters hormontal, for andet end hormonerne T4 og T3. Det er en HORMONsygdom vi slås med.

I stofskiftekredse er spørgsmålet igen og igen; Hvorfor findes der kun så få læger og specialister i det offentlige system, der er interesseret i at hjælpe os som patienter. 
Mange af os har ikke råd til at søge hjælp i det private behandlersystem, hvor skal vi gå hen?

Man kan jo tænke lidt over hvorfor, vi står i den her situation.
HVOR LIGGER HUNDEN BEGRAVET?

Medicinalindustriens indkomst kommer fra sygdomme, og så er det jo ikke svært at regne ud at det selvfølgelig, er det rene selvmord, for enhver forretning at eliminere, det der ligger til grund for forretningen, i dette tilfælde sygdomme.

Det kunne også være rart at få vished om, hvorfor mange endokrinologer fravælger at hjælpe de stofskiftepatienter, der ikke kan tåle den gængse stofskiftemedicin.

Endokrinolog fra Medicinsk afdeling på Herlev Hospital,
har forfattet teksten i nedenstående Link, der handler om Behandling af hyper- og hypotyreose. Jeg har udtaget et afsnit og skråtstillet teksten fra hjemmesiden; Instituttet for Rationel Farmakoterapi; IRF 2013.

I Danmark er incidensen af hypotyreose 47/100.000 per år, svarende til ca. 2.500 nye tilfælde per år. De hyppigste årsager til hypotyreose er kronisk autoimmun thyreoiditis, tidligere behandling med radioaktivt jod eller tidligere thyreoidea-kirurgi. Hypotyreose kan også være medicininduceret (amiodaron og lithium), opstå efter en graviditet (postpartum thyreoiditis) eller være forbigående som ved subakut thyreoiditis.

Hypotyreose behandles med levothyroxin, og der foreligger ikke systematiske studier, der vurderer effekten af denne behandling.

Okey vi tager lige de 2 sidste sætninger igen: 
Hypotyreose behandles med levothyroxin, og der foreligger ikke systematiske studier, der vurderer effekten af denne behandling.

Så, endokrinologerne behandler patienter med et for lavt stofskifte, med en medicin der ikke foreligger systematiske studier af effekten på.


Reelt ved de "kloge" ikke, hvor mange nye stofskiftetilfælde, der optræder hvert år, da man jo ikke på nuværende tidspunkt her i 2016, har en optimal diagnostik praksis tilgængelig.

Endokrinologer omtaler Thyreoid; naturlige stofskiftehormoner fra grise, en medicin der har eksisteret i mere end 100 år, som noget der er farligt. 

Endokrinologer bør fremvise evidens for deres påstand om en stofskiftemedicin, der været til stor glæde for mange stofskiftepatienter i mere end 100 år.

Spørgsmålet er også; hvor mange endokrinologer, sikrer deres stofskiftepatienter ved hjælp af en grundig forundersøgelse, før de begynder at udskrive Eltroxin?

Læs i Linket længere ned på siden om Eltroxin under særlige advarsler i præparatets Produktresume.:

Behandling med Eltroxin hos patienter med nedsat hypofysefunktion eller andre årsager til binyrebarkinsufficiens kan medføre svimmelhed, svaghed, utilpashed, vægttab, hypotension og Addison krise.

Behandling med glukokortikoider bør derfor igangsættes, før thyroxinbehandlingen påbegyndes.

Produktresume - Eltroxin - Tryk på linket og derefter på Åbn.


Har du lyst til at automatisk at få besked om nye indlæg fra mig, kan du "følge" mig.
Ude til højre i kolonnen, under feltet Om, er en lille rubrik der hedder g+ Følg - Tryk på den.


Copyright Pia Petersen Larsen
P.S. Min mand eller jeg fabrikerer selv de billeder og fotos der ligger på bloggen.







fredag den 24. oktober 2014

HVORFOR STÅR STOFSKIFTEMEDICINEN THYREOID I SKAMMEKROGEN

THYREOID fra Grise
En hastigt, voksende gruppe af stofskiftepatienter, med et for lavt stofskifte, vantrives og fastholdes i sygdom på den gængse syntetiske medicin Eltroxin og Euthyrox. 

Endokrinologerne, undlader at tage aktion på de problemer, der opstår hos flere og flere patienter, der indtager enten Eltroxin eller Euthyrox.




Når en endokrinolog indleverer sin bil hos mekanikeren, fordi der er et eller flere problemer med bilen, så kører mekanikeren en fuld test for at måle og fejlfinde motoren. Det er hvad man som kunde minimum, forventer af en god mekaniker. Ud over det har mange bilejere en forventning til at mekanikeren er ekstra grundig og ikke kun undersøger det bilejeren selv har bemærket.

Men under kontrolbesøg af stofskiftepatienter, selv når patienterne udtrykker at de ikke fungerer/kører ordentligt, fravælger endokrinologer at måle alle de relevante blodprøver, der har relation til den varige stofskiftelidelse. De foretager typisk 1 måling TSH.

Erfaringen er desværre at ikke nok med at endokrinologer ikke bruger effektiv undersøgelsestid på deres stofskiftepatienter, så latterliggør de dem ovenikøbet, når deres patienter spørger ind til de utallige, opslidende symptomer, de lider under dag ud og dag ind, på den gængse stofskiftemedicin. Patienter oplever at blive afsluttet hos endokrinologen, blot de nævner ordet Thyreoid som en mulighed. Hvis stofskiftepatienten ikke er tilfreds med den medicin endokrinologen tilbyder så kan patienten bare gå et andet sted hen. 

Seriøst, det burde være strafbart at behandle syge mennesker på den måde!

Hvad er årsagen til at flere og flere stofskiftepatienter med varige stofskiftelidelser, bliver ladt i stikken af endokrinologer og derfor må søge hjælp hos egen læge, eller hos privat praktiserende specialister, eller endnu værre, blive tvunget til at tage sagen i egne hænder, uden samvittighedsfuld omhu fra en lægefaglig person, eller må overveje at rejse til udlandet for at få den rette hjælp.

Der findes imidlertid nogle få endokrinologer i Danmark, der er begyndt at erkende at der findes nogle stofskiftepatienter, der ikke kan tåle de gængse syntetiske T4 præparater, som kan have glæde af den stofskiftemedicin der er fremstillet magistralt; nemlig Thyreoid.
Udtalelser fra endokrinolog Nils Knudsen: Helsebladet om lavt stofskifte

Udtalelser fra en anden endokrinolog, nemlig formanden for Dansk Thyroidea Selskab Laszlo Hegedüs, som i nedenstående link, beskriver at behandling af stofskiftet nok alligevel ikke er så banalt, som man hidtil har troet: Fakulteterne/Sundhedsvidenskab

Sundhedsstyrelsen, bør være bedre til at oplyse stofskiftepatienter med et for lavt stofskifte, om alle de muligheder for behandlinger, der er tilgængelige i Danmark; Der findes kun 3 muligheder (syntetisk T4 behandling – kombi-behandling syntetisk T4 + syntetisk T3, samt naturlige stofskiftehormoner).

Hvorfor skal stofskiftepatienter med et for lavt stofskifte, først afprøve den gængse syntetiske T4 medicin i månedsvis, hvor mange patienter risikerer at blive endnu mere dårlige, før de kan komme i betragtning til Thyreoid behandling.

Hvorfor er det så magtpåliggende for sundhedsstyrelsen at begrænse brugen af Thyreoid i forhold til brugen af Eltroxin og Euthyrox.

Thyreoid har eksisteret i mere end 100 år og har været anvendt til patienter med et for lavt stofskifte.

Efter min mening modarbejder sundhedsstyrelsen sundheden og livskvaliteten, hos de patienter der af en eller anden årsag ikke, tåler syntetisk T4 medicin, ved at være så restriktive omkring brugen af Thyreoid.

Hvem er sundhedsstyrelsen til for? Er det patienten? Er det lægen? Eller?

Thyreoid medicinen er mere end 100 år gammel og har flere indholdsstoffer, og altså ikke kun T4.
Eltroxin og Euthyrox som er kommet til langt senere har kun 1 indholdsstof, nemlig T4.
Det vi ikke må glemme er, at der findes flere og flere stofskiftepatienter, der har konverteringsproblemer (altså problemer med at omdanne lagerhormonet T4 til det aktive hormon T3).

Man må heller ikke glemme at der findes mange stofskiftepatienter, der slet ikke kan tåle syntetisk medicin.
Det eneste jeg umiddelbart kan finde af information om Thyreoid behandling på sundhedsstyrelsens hjemmeside er nedenstående skråtstillet tekst:


Referat af Medicintilskudsnævnets møde nr. 412, tirsdag den 29. april 2014.


Sekretariatet orienterede om, at styrelsen får en del henvendelser fra patienter, der øn-sker behandling med det magistrelle lægemiddel thyroid (i øvrigt har de stavet lægemiddlet forkert, det staves Thyreoid) til behandling af for lavt stof-skifte, hvilket kræver en ansøgning fra lægen om tilladelse til magistrel fremstilling, for at den enkelte patient kan købe det på apoteket.
Styrelsen får ligeledes en del an-søgninger om enkelttilskud til thyroid: Medicin Tilskudsnævnet

På sundhedsstyrelsens hjemmeside finder man denne tekst, under udleveringstilladelser:

Udlevering af medicin, der ikke er markedsført i Danmark
Vi kan i særlige tilfælde og i begrænset omfang tillade salg eller udlevering af medicin, der ikke er markedsført i Danmark. Det kræver en udleveringstilladelse til medicinen.
Læger, dyrlæger og tandlæger kan søge om udleveringstilladelser til lægemidler til mennesker eller dyr.
Ansøgningsskemaerne er tilgængelige via menuen.
Ansøgeren får tilsendt svaret på ansøgningen. Ansøgeren skal selv give apoteket besked ved at lægge en kopi af udleveringstilladelsen ved recepten.

Denne sætning: Vi kan i særlige tilfælde og i begrænset omfang tillade salg eller udlevering af medicin beskriver fint, hvorfor det er så svært/umuligt for mange at komme i betragtning til de naturlige stofskiftehormoner (Thyreoid).

Hvem har bestemt at det kun er i særlige tilfælde og i begrænset omfang, at det kan tillades at udlevere en medicin, der har fungeret for generationer af stofskiftepatienter i mere end 100 år.
Hvis man læser de strenge krav, der i dag stilles til magistralt fremstillet medicin i Danmark. Se Linket:Lægemiddelstyrelsen Publikationer 2009

Hvorfor er det så kun, særlige tilfælde i begrænset omfang, der kan få gavn af den naturlige medicin. Hvem sorterer under og hvem hører ikke til under de særlige tilfælde?
Hvem bestemmer hvornår, der ikke er flere der kan komme i betragtning til en tilladelse?
Betyder i begrænset omfang, at vi taler om 1000 patienter eller 5000 patienter eller 10.000 patienter eller?

Hvad er begrundelsen for at der skal være en begrænsning?

Hvis en læge, der udviser samvittighedsfuld omhu overfor sine patienter, ønsker at hjælpe sine patienter med den magistralt fremstillet stofskiftemedicin, men Sundhedsstyrelsen er nået til et punkt, at begrænsningen er nået til grænsen.

Hvad skal en læge der udviser samvittighedsfuld omhu, så stille op i forhold til sin patient? For kvoten er opbrugt!






Har du lyst til at automatisk at få besked om nye indlæg fra mig, kan du "følge" mig.
Ude til højre i kolonnen, under feltet Om, er en lille rubrik der hedder g+ Følg - Tryk på den.


Copyright Pia Petersen Larsen
P.S. Min mand eller jeg fabrikerer selv de billeder og fotos der ligger på bloggen
.

onsdag den 15. oktober 2014

Stofskiftepatienters ringe vilkår i Danmark



Det er på tide at stofskiftepatienter bliver hørt
Derfor har jeg sammenfattet denne skrivelse, som jeg vil adressere til:

Sundhed.dk
Direktionen i Sundhedsstyrelsen; Else Smith og Jacob Cold
Formand for Dansk Thyroidea Selskab; DTS; Endokrinolog Laszlo Hegedüs
Klinisk Lektor; Steen Joop Bonnema
Speciallægeforeningens formand; Carl Johan F. Erichsen
Formand for praktiserende læger; Mads Henrik Koch
De 5 regionsformænd: Sophie Hæstorp Andersen, Ulla Astman, Bent Hansen, Carl Holst, Jens Stenbæk.
Sundhedsminister Nick Hækkerup
Sundhedspolitikernes ordførere – Kontorfuldmægtig Hanne Schmidt
Min stofskifteblog


Vedrørende orientering på sundhed.dk´s hjemmeside (23. oktober 2013), omkring behandling af lavt stofskifte med T3, som man her på siden direkte fraråder: 
Se kilde nederst i dokumentet (1).

Sundhed.dk skriver i orienteringen på deres hjemmeside;
Der har været debatteret om ”naturlige stofskiftehormoner” er bedre. Disse er ekstakter af svine-skjoldbrugskirtler. (Jeg undrer mig over at denne tekst, indeholder så amatøragtige fejl som at ordene ekstrakter og skjoldbruskkirtel er stavet forkert).

Hvis det er specialister der har udtalt sig om den naturlige stofskiftemedicin, der er fremstillet af tørrede skjoldbruskkirtler fra grise, så er det mere end tydeligt at de ikke ved nok om medicinen. Naturlige stofskiftehormoner fra grise har eksisteret og har været anvendt uproblematisk til stor glæde for stofskiftepatienter i mere end 100 år.

Sundhed.dk skriver også således om naturlige stofskifte hormoner i orienteringen;
De indeholder en for mennesket uhensigtsmæssig høj koncentration af T3 i forhold til T4. Det skal i den forbindelse understreges at præparaterne Eltroxin og Euthyrox er fuldstændig identiske med den menneskelige skjoldbrugskirtels eget hormon.

Det er ikke korrekt at præparaterne Eltroxin og Euthyrox, er fuldstændig identiske med den menneskelige skjoldbruskkirtels eget hormon. For at kunne patentere de to omtalte præparater, er man nødt til at tilføre hormonet en ekstra ”streng” og så kan man ikke længere kalde det ”identisk med menneskets eget hormon”.
Se kemikaliekodeforklaring nederst i dokumentet (2).

Det beskrives også i artiklen på sundhed.dk at:
Man får således automatisk tilført T3, når der behandles med T4.
Det er ikke korrekt at generalisere på den måde. For det forudsætter at kroppen kan konvertere/omdanne prohormonet T4 til det aktive hormon T3. Postulatet gælder således kun for de patienter der ingen konverteringsproblemer har (altså de der kan omdanne prohormonet T4 til det aktive hormon T3). Dette postulat giver således et forvrænget billede af virkeligheden til de stofskiftepatienter, der søger hjælp til deres stofskiftesygdom via jeres hjemmeside.

Vi lever i det 21. århundrede med veluddannede patienter, som ønsker at tage et medansvar for deres helbred. Patienter ønsker at lægerne tager dem alvorligt og forventer at lægerne er lydhør overfor de utallige, ulidelige og invaliderende symptomer, hos de af os der af en eller anden årsag ikke tåler den gængse syntetiske medicin.

De fleste mennesker kender til begrebet hormonforstyrrende stoffer. I de senere år er myndigheder og befolkningen blevet meget opmærksomme på at menneskekroppens stofskiftebalance, kan forstyrres af syntetiske hormonforstyrrende stoffer i mad, husholdning og f.eks produkter til personlig pleje. Alligevel fastholder man i stofskifte specialistkredse at syntetisk medicin, er langt bedre for patienterne end naturlige stofskifte hormoner fra grisen.

Uanset de faktuelle ting omkring T3´s halveringstid og doseringsspørgsmål, så tror jeg de fleste, som lider under de mange forskellige symptomer, på den daglige indtagelse, af syntetisk Eltroxin eller Euthyrox, vil overveje at prøve en anden medicinløsning, vel og mærket med hjælp og samvittighedsfuld omhu fra en læge. Jeg har efter snart 2 års samtaler med stofskiftepatienter kendskab til, så meget smerte og elendighed og ved at de patienter jeg har talt med, ville ønske at de kunne være foruden det kæmpestore forhindringsløb, det er at komme i betragtning til Thyreoid. Vi taler om patienter der oplever et liv i ”Husarrest” Et liv som Zombie. Et liv der svarer til at sidde i en stor Jeep, hvor motoren er udskiftet med en Fiat Morris og lige meget hvor hårdt man trykker på speederen, så bevæger man sig i sneglefart.

Naturlige stofskiftehormoner fra tørrede skjoldbruskkirtler fra grise er et ualmindeligt godt tilbud, særligt til alle os der lider under konverteringsproblematikken (problemer med at omdanne prohormonet T4 til det aktive hormon T3), som jeg her vil forklare lidt nærmere:
Det afsløres nemt ved hjælp af specifikke blodprøver, om et menneske konverterer/omdanner prohormonet T4 normalt, til det aktive hormon T3. Kronisk T3 hormonmangel er i længden fatalt for en menneskekrop og ikke mindst har det for stofskiftepatienter ufrivillige, enorme personlige, samt samfundsmæssige omkostninger.
Se kilde om udenlandsk endokrin forskning, nederst i dokumentet (3).

Det virker mere og mere mystisk at grisens organ, skjoldbruskkirtlen; skal stå model til alt den negative omtale, som efter min overbevisning er grebet ud af det blå. Jeg er endnu efter næsten 2 års studier i stofskiftet, ikke stødt på nogen fornuftig forklaring på at det skulle være så forfærdelig en medicin, nærmere tværtimod. Det redder liv og livskvalitet.
Der findes mange sygdomme som kureres med organer fra grisen, hvorfor er lige netop skjoldbruskkirtlen det udskældte organ?

Forsker og Lektor Mette Nordahl Svendsen udtaler: Det har været interessant at undersøge, hvordan grisen inden for den biomedicinske forskning har fået identitet som noget, der er næsten menneskeligt – når den i stigende grad agerer patient og stand in for den menneskelige organisme. Se ny dansk forskning nederst i dokumentet (4).

Hun er lektor ved Institut for Sundhedsvidenskab på Københavns Universitet og del af det forskerteam med professor Lene Koch i spidsen, som netop har afsluttet fire års forskning under titlen ’Liv på grænsen – gris og menneske i forskning, klinik og offentlighed’.

Det er ubærligt at sundhed.dk i sin orientering er med til at forhindre, denne store patientgruppe i at få den livsvigtige medicin som rigtig, rigtig, mange stofskiftepatienter, efterhånden har fået livet, samt livskvaliteten tilbage på, blandt mange andre også undertegnede.

Stofskiftepatienter der ikke kan tåle den gængse, syntetiske stofskiftemedicin, er en hastigt voksende gruppe. Hvorfor skal den medicin de overlever og trives på latterliggøres og nedgøres, hvorfor skal de som patientgruppe latterliggøres og nedgøres i under konsultationsbesøg, specialisterne fører direkte skræmmekampagner overfor deres patienter om hvor farligt Thyreoid er. Sundhedssystemet har endnu ikke fremkommet med en velbegrundet forklaring på dette. Hvorfor er der ingen der prøver at finde ud af hvorfor det forholder sig sådan. Hvorfor er der ingen der prøver at forstå denne patientgruppe, der skal gennem ild og vand for at få udleveret en medicin, der har været tilgængelig i 100 år. Medicin som vores bedsteforældre blev gamle på.

Jeg føler mig nødsaget til at trække Eltroxinskandalen frem i lyset og støve den af:
Meget syge stofskiftepatienter, indrapporterede mere end 1000 bivirkninger til Sundhedsstyrelsen; SST i 2009. SST valgte efterfølgende på et møde (hvilket jeg fik oplyst via en telefonsamtale, med en medarbejder fra SST) at kalde indrapporteringerne for et monitoreringsproblem. Man valgte altså ikke at godkende indberetningerne som bivirkninger. Den skandaleramte Eltroxin medicin findes den dag i dag på de danske apotekers hylder, dog har man for omkring 1 ½ år siden (Dette har jeg fået oplyst på et apotek) valgt på æsken at fjerne ordlyden ”Ny pille samme virkning”

Sundhedsstyrelsen skriver i deres Årsrapport for bivirkninger af 2009.
Den store medieopmærksomhed omkring Eltroxin® formodes også at have spillet en væsentlig rolle i antallet af indberetninger, der blev sendt til Lægemiddelstyrelsen i 2009
.

Den stærkt kritisable skandale, der berørte 1000 vis af stofskiftepatienter, er på mystisk vis blevet tiet ihjel og skandalen fortsatte sin fremfærd videre rundt i verden, og trak sit klæbrige spor af ødelæggelse efter sig, blandt andet til Israel se kilde nederst i dokumentet, se her også kilde til New Zealand (5).

Lægemiddelstyrelsen skriver i deres Bivirknings Årsrapport af 2009:
Det er vigtigt for lægemiddelsikkerheden, at bivirkninger bliver indberettet. Medicin er på godkendelsestidspunktet i reglen kun testet på få tusinde patienter, så det er afgørende vigtigt, at bivirkningerne bliver fulgt tæt, så der kan gribes ind, hvis balancen mellem fordele og risici ændres i negativ retning (6).

Formanden for Dansk Thyreoidea Selskab; DTS udtaler i 2014:
”Der har været en tendens til, at for højt og for lavt stofskifte blev betragtet som banalt og let at behandle, men vores undersøgelser viser, at det er tilstande, som trods behandling har langtidskonsekvenser for helbredet,” siger Laszlo Hegedüs, professor på Syddansk Universitet og overlæge på Endokrinologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, som er involveret i begge projekter. Se kilde nederst i dokumentet (7):

Man kan som stofskifte patient, undre sig over at sundhedsstyrelsen pludselig har udnævnt Thyreoid medicin til at være en erstatningsmedicin for syntetisk T4 medicin. Og derfor nu kræver en såkaldt udleveringstilladelse. Af én eller anden ukendt grund er det ikke længere nok at modtage en recept fra egen læge, når der skal udskrives Thyreoid. 

Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse benyttet sig af Apotekerlovens paragraf 13. stk. 2.
Men, de 2 helt forskellige typer medicin, har absolut intet med hinanden at gøre. Ved indtagelse af Thyreoid medicin, får man foræret de 4 hormoner der svarer til de menneskelige hormoner; T1, T2, T3, T4 samt Calcitonin. Calcitonin bidrager til at regulere calciumstofskiftet og det hæmmer samtidig knoglenedbrydning.

På hjemmesiden: medicin.dk - står der således om erstatningsmedicin:
Substitution (erstatning) betyder, at apoteket udleverer et andet og billigere lægemiddel end det, lægen har skrevet på recepten.
Lægemidlerne har
• samme virksomme stof, • i samme mængde og • de bruges på samme måde.
Lægemidlerne har altså samme virkning, selv om de ser forskellige ud og sælges under forskellige navne. Lægemidlerne kaldes synonyme, og det er Sundhedsstyrelsen, der har vurderet, hvilke lægemidler der kan erstatte hinanden.

Hvordan man i sundhedsstyrelsen, er kommet frem til at udnævne Thyreoid som en erstatningsmedicin for syntetisk T4 medicin er og forbliver en gåde.

Sundhedsstyrelsens Medicintilskudsnævnsmøde i april 2014:
Sekretariatet orienterede om, at styrelsen får en del henvendelser fra patienter, der øn-sker behandling med det magistrelle lægemiddel thyroid til behandling af for lavt stof-skifte, hvilket kræver en ansøgning fra lægen om tilladelse til magistrel fremstilling, for at den enkelte patient kan købe det på apoteket. Styrelsen får ligeledes en del an-søgninger om enkelttilskud til thyroid Se kilde nederst i dokumentet (8).

Tiden er inde til en seriøs dialog mellem stofskiftepatienter og deres behandlere.
Stofskiftepatienter mangler i den grad støtte, forståelse for deres sygdom, behandling og forbedrede retningslinjer, så en forbedret livskvalitet opnås. Derfor denne skrivelse
.

Jeg ser frem til at adressaterne i denne skrivelse, vender tilbage med et seriøst bud på, hvad der eventuelt skal til i sundhedssystemet, for at ændre på stofskiftepatienters ringe vilkår i Danmark.





Kilder:
(2)    Kemikaliekode forklaring på Eltroxin og Euthyrox:
http://pinasunivers.blogspot.com/2014/06/appel-til-ansatte-sundhedssektoren.html
(3)    Udenlandsk endokrin forskning om konverteringsproblematikken:
http://med.miami.edu/news/new-miller-school-study-points-to-importance-of-overlooked-hormone-indic
(4)    Mennesket i grisen september 2014:
http://www.information.dk/509332
(6)     Lægemiddelstyrelsen opfordrer til indrapportering af bivirkninger:
http://laegemiddelstyrelsen.dk/~/media/75F67DBB82334ED59EED7DE650474BBB.ashx
(7)    Prof. Endokrinolog Laszlo Hegedüs udtaler ”Der har været en tendens til, at for højt og for lavt stofskifte blev betragtet som banalt og let at behandle”:
http://www.sdu.dk/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/stofskiftesygdomme


Hilsen

Pia Petersen Larsen



Har du lyst til at automatisk at få besked om nye indlæg fra mig, kan du "følge" mig.
Ude til højre i kolonnen, under feltet Om, er en lille rubrik der hedder g+ Følg - Tryk på den.


Copyright Pia Petersen Larsen
P.S. Min mand eller jeg fabrikerer selv de billeder og fotos der ligger på bloggen.

torsdag den 2. oktober 2014

Endnu engang er det lykkedes de danske forskere at undgå emnet stofskiftesygdomme

15 års patientstudie af seks millioner danskere er nu afsluttet.






















I 15 år har forskere fra Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet fulgt 6,2 millioner danskeres sygdomme gennem Landspatientregistret.

Kræft, diabetes, gigt, hjerte - kar - sygdomme, rygerlunger og podegra er nævnt i undersøgelsen, men ikke et ord om stofskiftesygdomme.

Undersøgelsen strejker sig helt tilbage fra 1996 – 2010. Se nedenstående link DTU:

DTU

Læs også her: noodls is the first global aggregator of official information in real-time! :

Noodls

Her kan du også læse om undersøgelsen i Politiken:

Politiken

Her kan du også læse om undersøgelsen i videnskab.dk:

Videnskab.dk