 |
| ØNSKEFRØEN |
I et land for længe siden kom et lille barn til verden; Baby Rose var et ægte ønskebarn.
Én dag for endnu længere tid siden havde Baby Roses Moder stået i sit badeværelse, alt imens hun pludselig blev overrasket af Ønskefrøen. Frøen hoppede adræt ned fra vindueskarmen og landende blødt, på lammeuldsmåtten i det splinternye parcelhus. Frøen kvækkede at den godt vidste at Moderens højeste ønske var at blive gravid, og at det ikke var sket endnu, skyldes at hun ikke havde nok T3 hormoner.
>Jeg vil dog alligevel lade dit ønske opfylde, så om et års tid fra i dag, vil du føde et overvægtigt barn og du vil i mellemtiden, både blive udsat for styrtblødninger, plukveer, svangerskabsforgiftning og for tidlig fødsel med et overvægtigt barn. Moderen der altid var lettere grådlabil, græd nu af bare fryd og uanset hvilke pinsler, hun end skulle gå igennem, ville hun gøre det, fordi hun så inderligt ønskede sig et barn.
Baby Rose kom til verden præcis 1 år efter som Ønskefrøen havde lovet. Hun var et vakkert barn, hendes forældre som var så stolte og lykkelige besluttede sig for at holde en kæmpe barnedåb. Der blev inviteret mennesker fra nær og fjern, selv de 3 skøre tanter; Tante Blå, Tante Grøn og Tante Rød blev inviteret med.
De 3 skøre Tanter stimlede sammen omkring vuggen, hvor den smukke pige lå og sov så fredfyldt.
Baby Rose kom til verden præcis 1 år efter som Ønskefrøen havde lovet. Hun var et vakkert barn, hendes forældre som var så stolte og lykkelige besluttede sig for at holde en kæmpe barnedåb. Der blev inviteret mennesker fra nær og fjern, selv de 3 skøre tanter; Tante Blå, Tante Grøn og Tante Rød blev inviteret med.
De 3 skøre Tanter stimlede sammen omkring vuggen, hvor den smukke pige lå og sov så fredfyldt.
Tante Blå sagde med sin kærlige stemme >Min vuggegave til dig kære Rose er en check på 50.000 kroner, så du kan tage til udlandet hvis, du får brug for en dygtig speciallæge.
Tante Grøn udbrød >Og min vuggegave til dig kære Rose er en betalt hushjælp, hvis du skulle gå hen og blive kronisk langtidssyg.
Tante Rød hviskede >Og min vuggegave til dig kære Rose er en tilpas stor check, hvis du skulle havne i Dagpengesystemet mere end 2 år.
Én af gæsterne, var en gammel ondsindet slægtning, som ingen rigtig tillagde nogen særlig betydning. Slægtningen gik frem til vuggen og sagde >Jeg har set ind i fremtiden og jeg ved at du allerede nu, har et stofskifteproblem. Du vil formentlig blive så syg at du kan gå hen og dø af din sygdom. Sygdommen vil bryde ud i lys lue på din 15 års fødselsdag. Tante Grøn stod ikke så langt derfra og hørte slægtningens frygtelige budskab. Hun trådte igen helt frem til vuggen og sagde; >Kære Rose du vil ikke dø af denne epedemiske sygdom, aller højest vil du blive så energiforladt at du vil opleve det, som om at du sov i 100 år.
Årene gik og Rose voksede op, hun var stadig smuk og klog, men lidt mere nærtagende og forfrossen og hysterisk og lidt klodset anlagt. På sin 15 års fødselsdag følte hun sig virkelig skidt tilpas. Rose gik til lægen og fik foretaget en Stofskifte Diagnose Test og selv om, det ville have stået klart for de fleste, at hun rent faktisk havde Hypothyreose, så var lægen af en anden mening. Derfor modtog hun ingen behandling. Årene gik og før hun fik set sig om var hun en voksen og frodig kvinde med et par børn og en mand og en villa i Storkøbenhavn.
Én af gæsterne, var en gammel ondsindet slægtning, som ingen rigtig tillagde nogen særlig betydning. Slægtningen gik frem til vuggen og sagde >Jeg har set ind i fremtiden og jeg ved at du allerede nu, har et stofskifteproblem. Du vil formentlig blive så syg at du kan gå hen og dø af din sygdom. Sygdommen vil bryde ud i lys lue på din 15 års fødselsdag. Tante Grøn stod ikke så langt derfra og hørte slægtningens frygtelige budskab. Hun trådte igen helt frem til vuggen og sagde; >Kære Rose du vil ikke dø af denne epedemiske sygdom, aller højest vil du blive så energiforladt at du vil opleve det, som om at du sov i 100 år.
Årene gik og Rose voksede op, hun var stadig smuk og klog, men lidt mere nærtagende og forfrossen og hysterisk og lidt klodset anlagt. På sin 15 års fødselsdag følte hun sig virkelig skidt tilpas. Rose gik til lægen og fik foretaget en Stofskifte Diagnose Test og selv om, det ville have stået klart for de fleste, at hun rent faktisk havde Hypothyreose, så var lægen af en anden mening. Derfor modtog hun ingen behandling. Årene gik og før hun fik set sig om var hun en voksen og frodig kvinde med et par børn og en mand og en villa i Storkøbenhavn.
Rose forsøgte febrilsk at få en hverdag til at hænge sammen. Haven havde set sine bedre dage, ukrudtet havde taget over og malingen på huset og stakittet var falmet. Tjørnehækken voksede og voksede. Rose sov mere end hun var vågen. Hun havde også fuldstændig opgivet at køre bil efter at hun en dag var vågnet op i sin bil, lige før hun var på vej ind i en husmur. Aftensmaden bestod ofte af færdigretter, da hun havde svært ved at bevæge sig rundt og samtidig havde svært ved at holde sig vågen. Ja faktisk var hun helt uden grund, faldet et par gange over sine egne ben.
Lægebesøg efter lægebesøg, år efter år, havde ikke bragt Rose tættere på sandheden om hendes kroniske, ulidelige, og mangfoldige symptomer. Det eneste der var kommet ud af alle de mange speciallægebesøg var recepter til syntetisk T4 stofskiftemedicin. Alle de specialister hun mødte på sin vej til blodprøvekontrolbesøg med efterfølgende medicinjustering, lovpriste alle som én den lille ”mirakelpille”. Men Rose var efterhånden kommet i tvivl om den lille vidunderpille, var så vidunderlig endda. Lige meget hvor meget hun end prøvede at forklare sagkundskaben, om medicinens udeblivende gode virkning, så talte hun for døve ører.
Men vores nu knap så smukke og knap så kloge Rose, var ikke tabt bag en grisetransport, hun samlede sine sidste kræfter og fandt med nød og næppe frem til en hjælpsom og ægte læge ved navn Pinocchio. Han var en ægte læge med hjertet på helt rette sted. Han undersøgte Rose først på kryds og så på tværs og det skulle vise sig at problemet lå lige for, det stakkels pigebarn havde konverteringsproblemer. Den lille lovpriste mirakelpille havde direkte forårsaget skade på Roses indre og ydre, da hun nu var konstant i underskud for T3 Hormoner. Pinocchio tog Roses hånd i sin og sagde > Kæreste Rose hvordan har du dog overlevet dette?
Rose var gjort af et særligt stof, et stof som efterhånden var temmelig tyndslidt. >Åhh jeg ville ønske at jeg var kommet til dig for mange år siden, sagde Rose med tårer i øjnene. Lægen rakte Rose en papirserviet og sagde > Nu udskriver jeg naturlige stofskiftehormoner; også kaldet Thyroid. Jeg er ikke så sikker på dosis, men vi må hjælpes ad og tage de nødvendige blodprøver hen af vejen: >TSH, T4 Total, T4 Frit, T3 Total, T3 Frit, RT3, TPO, TG, Trab, D Vitamin, B12. Dem får du så målt hver anden måned. Du får målt de samme 11 hver gang, hvis vi skal have en jordisk chance for at se et mønster.
>Hvis der viser sig at være ubalancer i ovenstående tal, eller at du ikke føler at du får det bedre, så kan vi fortsætte med nedenstående hormonspytprøver: Cortisol (morgen/aften), DHEA, Testoteron, Progesteron, Estradiol, Østriol.
Rose gik med fornyet energi ud fra Pinocchios konsultationslokale. Hun kunne næsten ikke vente med at komme hjem og fortælle sin lille familie, de gode livsbekræftende nyheder, men først skulle hun lige en tur omkring apoteket.
Har du lyst til at automatisk at få besked om nye indlæg fra mig, kan du "følge" mig.
Ude til højre i kolonnen, under feltet Om, er en lille rubrik der hedder g+ Følg - Tryk på den.
Copyright Pia Petersen Larsen
P.S. Min mand eller jeg fabrikerer selv de billeder og fotos der ligger på bloggen.
Frøen er et lille kunstværk, som jeg selv har håndmalet (mål 14 x 14 cm).
Lægebesøg efter lægebesøg, år efter år, havde ikke bragt Rose tættere på sandheden om hendes kroniske, ulidelige, og mangfoldige symptomer. Det eneste der var kommet ud af alle de mange speciallægebesøg var recepter til syntetisk T4 stofskiftemedicin. Alle de specialister hun mødte på sin vej til blodprøvekontrolbesøg med efterfølgende medicinjustering, lovpriste alle som én den lille ”mirakelpille”. Men Rose var efterhånden kommet i tvivl om den lille vidunderpille, var så vidunderlig endda. Lige meget hvor meget hun end prøvede at forklare sagkundskaben, om medicinens udeblivende gode virkning, så talte hun for døve ører.
Men vores nu knap så smukke og knap så kloge Rose, var ikke tabt bag en grisetransport, hun samlede sine sidste kræfter og fandt med nød og næppe frem til en hjælpsom og ægte læge ved navn Pinocchio. Han var en ægte læge med hjertet på helt rette sted. Han undersøgte Rose først på kryds og så på tværs og det skulle vise sig at problemet lå lige for, det stakkels pigebarn havde konverteringsproblemer. Den lille lovpriste mirakelpille havde direkte forårsaget skade på Roses indre og ydre, da hun nu var konstant i underskud for T3 Hormoner. Pinocchio tog Roses hånd i sin og sagde > Kæreste Rose hvordan har du dog overlevet dette?
Rose var gjort af et særligt stof, et stof som efterhånden var temmelig tyndslidt. >Åhh jeg ville ønske at jeg var kommet til dig for mange år siden, sagde Rose med tårer i øjnene. Lægen rakte Rose en papirserviet og sagde > Nu udskriver jeg naturlige stofskiftehormoner; også kaldet Thyroid. Jeg er ikke så sikker på dosis, men vi må hjælpes ad og tage de nødvendige blodprøver hen af vejen: >TSH, T4 Total, T4 Frit, T3 Total, T3 Frit, RT3, TPO, TG, Trab, D Vitamin, B12. Dem får du så målt hver anden måned. Du får målt de samme 11 hver gang, hvis vi skal have en jordisk chance for at se et mønster.
>Hvis der viser sig at være ubalancer i ovenstående tal, eller at du ikke føler at du får det bedre, så kan vi fortsætte med nedenstående hormonspytprøver: Cortisol (morgen/aften), DHEA, Testoteron, Progesteron, Estradiol, Østriol.
Rose gik med fornyet energi ud fra Pinocchios konsultationslokale. Hun kunne næsten ikke vente med at komme hjem og fortælle sin lille familie, de gode livsbekræftende nyheder, men først skulle hun lige en tur omkring apoteket.
Har du lyst til at automatisk at få besked om nye indlæg fra mig, kan du "følge" mig.
Ude til højre i kolonnen, under feltet Om, er en lille rubrik der hedder g+ Følg - Tryk på den.
Copyright Pia Petersen Larsen
P.S. Min mand eller jeg fabrikerer selv de billeder og fotos der ligger på bloggen.
Frøen er et lille kunstværk, som jeg selv har håndmalet (mål 14 x 14 cm).
.jpg)
