søndag den 24. marts 2013

Stofskiftet - Det Endokrine System

Mit 7. INDLÆG



Organismens vigtigste endokrine kirtler:

HYPOTALAMUS
HYPOFYSEN
SKJOLDBRUSKKIRTLEN
BINYRERNE
NYRERNE
ÆGGESTOKKENE
TESTIKLERNE
MAVESÆKKEN
BUGSPYTKITLEN







Jeg føler at jeg har været nødt til at lære, alt hvad der er at vide om stofskiftet, da alle de endokrinologer og læger, jeg har mødt de sidste 5 -7 år i behandlingssystemet, stort set har overladt alle spørgsmål og svar til mig selv. Jeg finder det højst besynderligt at rigtig mange af os stofskiftepatienter, ikke føler at vi får hjælp nok til at forstå vores stofskiftediagnose, hverken fra vores endokrinologer eller vores egne praktiserende læger, det er dybt frustrerende. Særligt når man tænker på at diagnosen i rigtig mange tilfælde, drejer sig om en kronisk/livsvarig tilstand. Jeg har læst og læst og atter læst og oversat diverse artikler og fakta om stofskiftet og jeg er endelig så småt begyndt at forstå, hvad stofskiftet er for en størrelse. Jeg har imidlertid her i indlægget, kun beskrevet det, jeg umiddelbart har vægtet som interessant viden, om hvordan selve stofskiftet fungerer, altså som jeg opfatter det og det vil jeg gerne dele med mine læsere!

Blodprøveværdier/referencetal, varierer fra laboratorie til laboratorie.
Her i indlægget har jeg nævnt blodprøveværdier/referencetal, ud fra dem jeg selv er blevet præsenteret for, ved mine blodprøvetagninger, eller har læst mig til. Blodprøveværdier/referencetal benævnes her i indlægget som; Normalområde.

HYPOTHALAMUS; sidder i hjernen og er på størrelse med en ært. Den sørger for samspillet mellem vores nervesystem, som sender signaler rundt i kroppen gennem nervebaner, og vores endokrine system, som består af kirtler, der frigiver hormoner gennem vores blod.
Hypothalamus sørger for at organismens balance bevares, i forhold til de krav der stilles, det kaldes homeostase. Homeostase betyder; organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø i kroppen. Hypothalamus´s  overordnede hormon, hedder Thyreoidea Releasing Hormon; TRH.
Reguleringen af skjoldbruskkirtlen´s afgivelse af hormoner, sker gennem TRH.
TRH dannes i hypothalamus. Herfra transporteres TRH via vores venesystem, til det når cellerne i hypofyseforlappen, hvor det stimulerer produktion og sekretion af det Thyroidea Stimulerende Hormon; TSH.

HYPOFYSEN; Hypofysen sidder lige under Hypothalamus, den er opdelt i en forlap og en baglap og vejer ca. 5 gram. Hypothalamus og hypofysen er nært relateret. Hypothalamus kommunikerer direkte med hypofysens forlap gennem blodkar. Hormoner der er udskilt i hypothalamus, transporteres direkte til hypofysen via disse blodkar. Hormonerne fra hypothalamus kaldes overordnede, fordi de styrer udskillesen af andre hormoner - i dette tilfælde hormoner i hypofysens forlap. Hypofysen er forbundet med hjernen via en stilk, der indeholder nerveforbindelser.

Hormoner er kemiske signalstoffer, der binder sig til såkaldte receptorer på cellernes overflade. Man kan sammenligne et hormon med en nøgle og receptoren med en lås. Når et hormon binder sig til sin receptor, bliver der åbnet eller lukket for bestemte funktioner i cellen. Som eksempel på et overordnet hormon kan nævnes CRH; Corticotrop Releasing Hormon, det stimulerer hypofysen til at udskille et andet hormon ACTH. ACTH; Adreno Cortico Trop Hormon, er også et overordnet hormon, der stimulerer binyrebakken til at udskille hormonet Cortisol.

Hypofyseforlappen producerer således 6 forskellige hormoner, hvor af de 4; LH, FSH, TSH og ACTH er overordnende hormoner. LH (der stimulerer ægmodning, ægløsning og progesteronproduktion i æggestokke, og stimulerer testoterondannelse i testikler), FSH (stimulerer ægudvikling og østrogendannelse i æggestok, og stimulerer sædcelledannelse i testikler), TSH (stimulerer udskillelse af thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3) begge fra skjoldbruskkirtel), og ACTH (fremmer cortisolproduktion i binyrebakken). De 2 andre prolaktin og væksthormon er effektorhormoner (beskrives længere nede i indlægget). De overordnede hormoner fra hypofysens forlap stimulerer således de underordnede kirtler; skjoldbruskkirtlen (TSH), binyrebakken (ACTH), testiklerne (FSH) og (LH) og æggestokkene (FSH og LH) til at udskille effekthormoner.
FSH og LH se dem også under æggestokke og testikler længere nede i indlægget.

SKJOLDBRUSKKIRTLEN bliver altså stimuleret af overordnede hormoner, der afgives fra hypofysen. Skjoldbruskkirtlen; Glandula Thyreoidea, ligger på forsiden af halsen lige neden for struben. Den vejer ca. 25 gram. Den består af to lapper. Glandula thyreoideaer, er opbygget af endokrine kirtler af follikeltypen (follikel er navnet på cellerne der omgiver og beskytter kvindens æg under modningsprocessen).

De endokrine celler omformer i første omgang proteinet thyroglobulin, som hvert indeholder mere end hundrede molekyler af aminosyren tyrosin. Dette protein oplagres som et hormonforstadie i follikellumen. Når de endokrine celler stimuleres af TSH fra hypofysen til sekretion af hormon, optages thyroglobulini follikelcellerne og der sker henholdsvis en iodering af tyrosinmolekylerne og de kobles sammen to og to inden de som hormonerne T3 (triiodtyronin) og T4 (tyroxin) afgives fra follikelcellerne til blodbanen.

TSH er forkortelsen for; Thyreoidea Stimulerende Hormon også kendt under navnet Thyrotropin. TSH hormonet produceres i hypofysen. TSH er det hypofysehormon, som styrer stofskiftet ved at regulere skjoldbruskkirtlens funktion.

Normalområde for TSH er 0,2 - 5,0 mU/l.

Normalområde for triiodtyronin det frie T3 = 2,3 - 5,4.
Normalområde for Total T3 = 0,1 - 0,2.
Normalområde for tyroxin det frie T4 = 10 - 22.
Normalområde for Total T4 = 60 - 140.

P.S. pituitary gland = HYPOFYSEN

(http://www.endocrineweb.com/conditions/thyroid/how-your-thyroid-works)
jeg har oversat teksten fra billede beskrivelsen til dansk:
Skjoldbruskkirtlen kontrolleres af hypofysen, som er en lille kirtel på størrelse med en peanut i basis  hjernen (her vist i orange). Når niveauet af thyreoideahormoner (T3 og T4) falder til lavt, producerer hypofysen TSH. TSH stimulerer skjoldbruskkirtlen til at producere flere thyreoidhormoner (T3 og T4) . Under indflydelse af TSH, vil skjoldbruskkirtlen fremstille og sekrere T3 og T4 derved øge deres blodniveauer. Hypofysen sanser dette og reagerer ved at sænke sin TSH produktion. Man kan forestille sig skjoldbruskkirtlen som en ovn og hypofysen som termostaten. De Thyroide hormoner er som varme. Når varmen kommer tilbage til termostaten, slukker den termostaten. Når Rummet afkøles (falder thyreoidhormon niveauet), termostaten starter igen (TSH stiger) og ovnen producerer mere varme (skjoldbruskkirtel hormoner (T3 og T4).
 
HVAD ER
Negativ feedback
I kroppen har den frisatte T3 og T4 en lang række vigtige funktioner. Men her skal kun omtales deres negative feedback. Når T3 og T4 cirkulerer i blodet, vil det komme i kontakt med både hypothalamus og hypofysen. I hypothalamus virker hormonerne på to neurontyper:

Den første de TRH-producerende neuroner, som bliver hæmmet i deres frisætning af TRH.
Dette vil føre til mindre TRH til de thyrotrofe celler i hypofysen, hvilket betyder mindre TSH-dannelse og -frisætning, som igen fører til nedsat T3- og T4-dannelse og sekretion.
Den anden type er de somatostatin-producerende neuroner. Disse bliver dog stimuleret til mere frisætning af somatostatin, som modsat TRH hæmmer TSH-dannelsen og -syntesen.
Somatostatin vil derfor også betyde mindre TSH-dannelse og -frisætning.

Det medfører også nedsat T3- og T4-dannelse og sekretion.
I hypofysen har T3 den vigtigste effekt. Her nedsætter T3 de thyrotrofe cellers transskription af TSH-delenes gener. Desuden nedsættes cellernes følsomhed overfor TRH, bl.a. ved at antallet af TRH-receptorer mindskes. Dette fører samlet til mindre TSH-syntese og sekretion, som igen fører til mindre T3- og T4-syntese og sekretion i skjoldbruskkirtlen.
Denne mekanisme, hvormed T3 og T4 kontrollerer deres egen frisætning, er et eksempel på negativ feedback, og beskrives som hypotalamus-hypofyse-thyroidea aksen.

BINYRERNE:
Binyrebarken; den ydre del udskiller hormoner, der kan have en effekt på kroppens metabolisme, kemikalier i blodet og på bestemte karakteristika på kroppen. Binyrebarken udskiller kortikosteron og andre hormoner direkte ud i blodomløbet. Hormoner, der produceres i binyrebarken, inkluderer:
  • Hydrocortison – dette hormon er også kendt som cortisol, og kontrollerer kroppens forbrug af fedt, proteiner og kulhydrater.
  • Kortkosteron – dette hormon (sammen med hydrocortison) undertrykker inflammatoriske reaktioner i kroppen, og påvirker også immunforsvaret.
  • Aldosteronhormon – dette hormon hæmmer niveauet af natrium der udskilles i urinen, varetager og regulerer blodtrykket og blodvolumen.
  • Androgene steroider (androgene hormoner) – disse hormoner har en minimal effekt på udvklingen af de mandlige karakteristika.
I binyrebakken dannes stresshormonet cortisol.
Under stresspåvirkning frigives cortisol.
Både nervesystemet og hormonsystemet, er ansvarlige for at kroppen indstilles til at afværge en stress situation. Dette sker blandt andet ved frigivelse af adrenalin til blodet. Efterfølgende aktiveres hormonsystemet, som frigiver stresshormonet cortisol.
Både adrenalin og cortisol er stoffer, vi ikke kan leve foruden.

Binyremarven – den indre del af binyrerne – er ikke livsnødvendige, men hjælper individet med at håndtere fysisk og emotionel (følelsesmæssig) stress.
Binyremarven udskiller følgende hormoner:
  • Epinefrin (også kaldet adrenalin) – dette hormon forøger hjertefrekvensen samt styrken af hjertets sammentrækninger, letter blodgennemstømningen til musklerne og hjernen, afslapper glat muskulatur, hjælper med omdannelsen af glykogen til glykose i leveren og andre aktiviteter.
  • Noradrenalin – dette hormon har en smule effekt på glat muskulatur, metaboliske processer samt hjertets minutvolumen, men har kraftige vasokonstriktoriske effekter, hvor blodtrykket øges.

HVAD ER BINYRETRÆTHED?
Binyretræthed kan være svært at diagnosticere. Lægen vil typisk stille spørgsmål omkring patientens syghistorik (lægejournal) og spørge ind til de symptomer, der opleves.
Tests, der måler nivauerne af kortisol og aldosteron, anvendes til at stille en endelig diagnose af binyretræthed og inkluderer typisk følgende:
  • ACTH stimulationstest – denne test er den mest præcise i forbindelse med diagnosticering af binyretræthed. Blodets kortisol-niveau måles før og efter injektion af ACTH-hormon (ACTH-hormon er et hormon, der udskilles af hypofysen).
  • Insulin-induceret hypoglykæmi test – denne test anvendes til at afgøre, hvordan hypothalamus, hypofysen samt binyrerne reagerer på stress.
  • Når man har stillet diagnosen binyretræthed, foretager man ofte en CT-scanning af abdomen (maveregionen), for at se om binyrerne er blevet mindre, giver tegn på ødelæggelse eller er blevet større (dette reflekterer, at en uafhængig sygdom process er i gang med at infiltrere binyrerne).
  • CT-scanningen kan muligvis også afsløre kalkophobninger, hvilket kan indikere tidligere udsættelse for tuberkulose. I denne forbinde kan tubekulose-hudprøve tages.
  • En MR-scanning kan også foretages, for at bestemme størrelsen og formen på hypofysen (igen mhp. at diagnosticere binyretræthed).
  • Herudover kan man vælge at teste hypofysens evner til at producere hormoner (vha. en række andre tests).
Hormonet ACTH stimulerer således binyrernes produktion af cortisol. Nedsat ACTH produktion medfører derfor nedsat cortisolproduktion. Cortisol er et vigtigt hormon, der blandt andet regulerer omsætningen af næringsstoffer, muskulatur og knoglevæv. Cortisol regulerer også kredsløbet og immunsystemet (kroppens forsvar mod blandt andet infektioner).

ACTH - AdrenoCorticoTropic Hormon; Normalområde Kl. 08: <10 pmol/L (<46 ng/L)
Kl. 22: <5 pmol/L (<23 ng/L).
(Gravide har lidt lavere værdier).


KAN BINYRETRÆTHED BEHANDLES?
Behandling af binyretræthed
Binyretræthed resulterer i mangel på en række essentielle hormoner. Derfor fokuserer behandlingen af binyretræthed på erstatning eller tilførelse af disse hormoner:
  • Kortisol erstattes oralt (indtagelse via munden) i form af tabletter to gange dagligt
  • Aldosteron erstattes med orale doser af en mineralkortikoid kaldet fludrocortisonacetat, der tages en gang dagligt. Fludrocortison hjælper med at balancere og varetage de korrekte mængder salt og væsker i kroppen.
Normalområde for Cortisol = <50 nmol/l.

NYRERNE; Én nyre vejer fra ca. 150 til 175 gram. De 2 nyrer ligger på bagsiden af bugvæggen på hver side af rygsøjlen. Nyrens vigtigste funktion er at holde kroppens balance i stand. Nyrerne danner 180 liter primærurin i døgnet. Hvis kroppen indeholder 3 liter blodplasma, bliver hele kroppens blodplasma filtreret 60 gange i døgnet. Der dannes pr. døgn 1-2 liter urin.

Nyrerne har en række livsvigtige funktioner:

-Udskillelse af affaldsstoffer
Sammen med leveren udgør nyrerne de to organer, der skiller kroppen af med såkaldte affaldsstoffer, hvilket vil sige de stofskifteprodukter, som kroppen ikke har brug for. Eksempler herpå er karbamid (= urinstof), som stammer fra nedbrydning af proteiner, og kreatinin, der er et affaldsstof fra musklernes stofskifte.

-Udskillelse af fremmede stoffer
Fremmede stoffer kan for eksempel være lægemidler og de utallige kemiske stoffer, der findes i miljøet. Også her er både nyrer og lever i funktion.

-Regulering af kroppens salt-vand-syre balance
Nyrerne er helt afgørende for, at organismen holdes i balance med hensyn til dens indhold af salt, vand og syre. Dette bliver tydeligt hos patienter med akut og kronisk nyresvigt, der kan have store problemer med ophobning af disse stoffer i kroppen.

-Dannelse af hormoner
I nyrerne dannes flere vigtige hormoner blandt andet erytropoietin, bedre kendt som EPO, som har betydning for dannelsen af røde blodlegemer i knoglemarven. Mangel på EPO er en vigtig årsag til, at nyrepatienter ofte har blodmangel, og EPO kan nu gives som lægemiddel. Et andet hormon, renin, spiller en væsentlig rolle i reguleringen af blodtrykket. Yderligere har nyrerne en vigtig opgave i forbindelse med dannelsen af D vitamin, der er betydningsfuldt for kroppens optagelse af kalk samt indbygning af kalk i knoglerne.

Normalområde for eGFR;Nyre Glome = 55 - 113 mL/min.

ÆGGESTOKKENE; Æggestokkene sidder på begge sider af livmoderen. Ud over at indeholde de ægceller, der er nødvendige for reproduktion, producerer æggestokkene østrogen og progesteron.

TESTIKLERNE; er de mandlige kønskirtler. Her dannes sædceller og det mandlige kønshormon, testosteron.

Symptomer på nedsat produktion af FSH og LH er forskellige for kvinder og mænd.

Normalområde for LH: (Hospitalsenhed; Midt Region Midtjylland skriver på deres hjemmeside)
Børn, 2-12 år: 1-4 IU/L
Mænd 18-50 år: 5-26 IU/L
Mænd >50 år: 5-26 IU/L
Kvinder i fertil alder:
Follikulærfase: 5-26 IU/L
Midtcyklus-top: 70-330 IU/L
Luteralfase: 2-25 IU/L
Kvinder postmenopausalt: 40-140 IU/L


Normalområde for FSH:
For kvinder, der har passeret overgangsalderen, spænder normal niveauer af FSH fra 50 til 100 mIU / ml. En kvinde over puberteten og under menopausen forventes at have normalt FSH niveau mellem 5-30 mIU /ml. Det normale FSH-niveau forventes at være mellem 3 mIU / ml til 10 mIU / ml. Dette niveau er nødvendigt for produktionen af ​​et normalt antal af reproduktive celler og udvikling af kønsorganer.

Kønshormonerne reguleres ved feedback-mekanismer hvor der ved stor mængde af et bestemt hormon fx gives negativ feedback, således at stimuleringen af produktion af dette specifikke hormon stoppes. Når mængden af hormonet er blevet tilstrækkeligt lavt, skabes igen positiv feedback og produktionen vil stige.

MAVESÆKKEN; Maven er en del af fordøjelsessystemet. Maven indeholder saltsyre og enzymet pepsin nedbryder proteinerne. Saltsyren sørger for et surt miljø, så at bakterier i føden dræbes. Maden ledes videre ned gennem tolvfingertarmen.

BUGSPYTKITLEN; Bugspytkirtlen også kaldet pancreas, har to funktioner:
Det exokrine som laver væske med enzymer, der medvirker ved fordøjelsen i tarmene.
Det endokrine som laver flere vigtige hormoner, blandt andet insulin og glukagon.
Glukagon er et peptidhormon der produceres i bugspytkirtlen, og sammen med insulin er med til at regulere blodsukkeret. Glukagon virker katabolisk, dvs. det stimulerer nedbrydning af glykogen til glukose, således at glukose frigives til blodet.

Normalområde for Glukose;S = 4,2< >7,7 mmol/L.

Prolaktin: For højt niveau af prolaktin, ud over ved fødsel- og ammeperioder, er den hyppigste hormonforstyrrelse med udgangspunkt i hypofysen. Ofte skyldes det, at den del af hypofysen, som producerer prolaktin, er vokest mere end vanligt. For meget prolaktin fører til menstruationsforstyrrelser og nedsat evne til at blive gravid hos kvinder og til impotens hos mænd.

Jeg har lagt en adresse ind her om en interessant artikel om hormonet
prolaktinhttp://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-bliver-man-traet-efter-en-orgasme

Væksthormon; IGF-1 (Insulin-like Growth Factor-1) er et peptidhormon, hvis molekylære struktur ligner insulins. IGF-1 spiller en vigtig rolle i barndommens vækst og har anabolske effekter hos voksne. Når væksthormon udledes i blodet fra hypofysen bliver det optaget af leveren og omdannet til IGF-1. Derfor ligner mange af dets effekter dem som væksthormon (HGH) har.

Produktion og cirkulation
IGF-1 består af 70 aminosyrer i en enkelt kæde med tre intramolekylære disulfidbroer. IGF-1 har en molekylvægt på 7649 dalton. IGF-1 produceres i leveren og andre endokrine væv. Produktionen er stimuleret af væksthormon og hæmmet af mangel på næringsstoffer. En stor del af det cirkulerende

IGF-1 er fastgjort til IGF-bindende proteiner.
Næsten alle celler i den menneskelige krop berøres af IGF-1, specielt muskel, brusk, knogle, lever, nerve, hud og lungeceller. Udover insulin-lignende effekter, medvirker IGF-1 også til regulering af cellers vækst og udvikling, specielt i nerveceller, som også syntetiserer DNA.

IGF-1 produceres igennem hele livet. Den største mængde IGF-1 produceres i puberteten, mens den laveste produktion forekommer når man bliver gammel.

Sygdomme i hypofysen
kan føre til over- eller underproduktion af et eller af flere af de hormoner, som hypofysen normalt producerer. Dette kan give mange forskellige fysiske forandringer og forskellige sygdomsbilleder. Mange af sygdommene er alvorlige sygdomme, som uden behandling er livstruende. Hvordan stilles diagnoserne?

Patientens symptombeskrivelse og lægens undersøgelse kan føre til mistanke om forstyrrelser i hypofysefunktionen. Bekræftelse af diagnose kræver blodprøveanalyser. Alle hormonerne, som produceres i hypofysen kan analyseres i blodprøver. Forstyrrelser i hormonproduktionen i skjoldbruskkirtlen, binyrer eller æggestokke/testikler kan også påvises i blodprøver. Når der er påvist hormonforstyrrelse, er det som regel nødvendigt med yderligere undersøgelser i form af CT eller MR af hypofysen og eventuelt også af de andre hormonproducerende organer for at fastlægge omfanget af tilstanden.

Interessante og relevante blodprøveværdier/referencetal (udover de nævnte i ovenstående tekst) for en stofskiftepatient kunne være:



TPO ThyreoideaPerOxidase. Normalområde >60
Alat;P (Levertal). Normalområde 10 - 45 U/L
Gamma - Glutamyltransferase (skal fortolkes sammen med andre levertal). 
Normalområde: 10-75 U/L
Creatinin (tilstand i nyrerne). Normalområde 45 - 90
25-OH-Vitamin = D Vitamin. Normalområde 50 - 200 nmol/l
B12 Vitamin har biokemisk betydning for omsætningen af fedt og de aminosyrer, der udgør proteiners byggesten. B12-vitaminet er nødvendigt når cellerne skal dele sig. De røde blodlegemer hører til de celler, der oftest deler sig, og sværere mangel på B12-vitamin giver derfor blodmangel. B12-vitamin er nødvendig for nervernes vedligeholdelse og nydannelse (nødvendigt for at kunne danne de røde blodlegemer og nogle hvide). Normalområde 250 - 800
CRP;P (sladrer om betændelsesaktivitet). Normalområde: Max <10 mg/L
Leokocytter (de hvide blodlegemer). Normalområde 3,5 – 8,8
Trombocytter (hjælper blodet med at størkne). Normalområde 145 – 390
Natrium. Normalområde 137 – 144 mmol/
Kalium. Normalområde 3,5 – 4,6 mmol/l
Hæmoglobin (populært kaldet blodprocent). Normalområde 7 – 10 mol/l
Kolesterol. Normalområde <5,0 mmol/l
LDL Kolesterol (populært kaldet; det lede). Normalområde <3,0 mmol/l
HDL Kolesterol (populært kaldet; det herlige). Normalområde <1,00 mmol/l
Triglycerid (hørende til kolesterol). Normalområde <2,00 mmol/l




 








Jeg har fundet vejledning og svar på stofskiftespørgsmål i mine fysiologibøger, fra min undervisningstid som Mensendieck Instruktør:
Fysiologi fra molekyle til individ af Henrik Falkenberg, Peder K. Gasbjerg, Lars H. Nielsen
Menneskets fysiologi - Hvile og arbejde af Bente Schibye, Klaus Klausen m.fl.
Jeg har også fundet information på Wikipedia , samt

Netdokter.dk

Sundhed.dk

Nyrerforeningen

Sundhedslex.dk

Buzzle.com











 

2 kommentarer:

  1. Man får sandelig lært noget.. det er på et godt forståeligt sprog.. ikke latin eller lægesnak.. men forståeligt

    SvarSlet
  2. Spændende læsning, tak for det! Mange hilsner Anette F. Helland

    SvarSlet