mandag den 5. maj 2014

PRESSEMEDDELELSE




Demonstration søndag den 25. maj 2014 kl 14.00 - ”Du er ikke alene”.

Begivenheden afholdes på den internationale stofskiftedag på Nytorv ved strøget i København.
Tusindvis af stofskiftepatienter fra Danmark, Norge og Sverige, har fundet sammen i kampen for bedre behandlingsvilkår. Sammen vil vi råbe sundhedssektoren og offentligheden op. Det er ikke kun i hele Norden stofskiftesygdomme eksploderer, det er på verdensplan.


Vi kæmper for at få forbedret, nutidig diagnostisk praksis hos såvel stofskiftespecialisterne, samt de praktiserende læger. Som det er nu, oplever et utal af borgere i Danmark, Norge og Sverige, at de hverken bliver hørt, eller taget alvorligt af lægerne.


Vi vil have ret til relevante blodprøver, som skal udføres for at afsløre vores autoimmune, livsvarige sygdomme.

Vi kæmper, for at patienterne får en individuel og respektfuld behandling samt medbestemmelse for valg af stofskiftemedicin.


Forestil dig, at du går til lægen, fordi du ikke har det godt. Der bliver taget blodprøver, og de viser sig at ligge indenfor ”normal området” lægens konklusion er derfor, ”Du fejler ikke noget”.

Du har det bare stadig slet ikke godt, fordi du er udmattet, overdrevet søvnig, dine led smerter, du er måske overvægtig, uden at kunne tabe dig. 

Man kan dog sagtens have lavt stofskifte, uden at være overvægtig. Gravditetsproblemer, du har ofte migrænelignende hovedpine, din krop er hævet, du har åndenød, du kan ikke huske eller koncentrere dig, oplevelse af angst, depression, du har for højt eller for lavt blodtryk, hjerteproblemer, øget kolesterol, hudproblemer, du fryser. Bemærk at man ikke nødvendigvis udvikler samtlige af ovenstående symptomer

Pia Petersen Larsen udtaler:
Hvorfor fravælges blodprøven Frit T3, når det er den, der afslører om du er i underskud af de livgivende T3 hormoner. Stofskiftespecialisterne nægter patienterne livsvigtig stofskiftemedicin. Kan det tænkes, at vores sundhedsstyrelse, er årsag til vores problematikker. ”

Det er principielt helt forkert, at der er penge mellem Sundhedsstyrelsen og medicinalindustrien. Sundhedsstyrelsen skal være økonomisk uafhængig, og borgerne skal kunne have blind tillid til styrelsens uvildighed, siger Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen. - tv2.dk, 8. april 2014.”

Det er meget sandsynligt at du, uden at vide det, har en autoimmun sygdom, højt eller lavt stofskifte, Hashimotos eller Graves sygdom, din skjoldbruskkirtel fungerer ikke, som den skal, eller at du helt mangler din skjoldbruskkirtel. Du kan dog sagtens lide af lavt stofskifte, uden at have den autoimmune sygdom Hashimotos.

Sygdommen er arvelig, og familiemedlemmer rammes derfor, i flæng, med variationer. Hvis man har en autoimmun sygdom, kan man ikke spise eller motionere sig rask, for kroppen mangler de T3 hormoner, der skal til, for at hjælpe stofskiftet tilbage på sporet.

Anett Kromann udtaler:
Lægerne ignorerer vores autoimmune sygdom Hashimotos. Lægerne holder ligefrem diagnosen skjult for patienten, og vælger at negligere den. Hashimotos angriber skjoldbruskkirtlen, som ender med at forgå, processen fører blandt andet til lavt stofskifte.

Arrangørerne håber på et talstærkt fremmøde og forventer, at omkring 500 mennesker møder op, så der kan komme fokus på den tredje mest dødelige sygdomstype, nemlig de autoimmune sygedomme, næst efter blodpropper og kræft.
Du kan læse meget mere om demonstrationen og sygdommene på www.stofskiftesupport.dk og på Stofskiftesupport på Facebook.









Copyright Pia Petersen Larsen
P.S. Min mand eller jeg fabrikerer selv de billeder og fotos der ligger på bloggen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar