Eventyret om Ællingen der troede at den var Grim.

Ællingen der troede at den var Grim

En an(d)alogi

Der var engang et lillebitte land. I det lillebitte land boede der en Ælling, der troede at den var grim.

Ællingen havde det på alle måder rigtig skidt og følte sig Palle alene i verden og det var ganske vist.

Ællingen følte at den gik rundt med en osteklokke på hovedet og lige meget hvor meget den forsøgte at få hul på "skallen" skete det ikke. Tågehjerne og hovedpine var helt almindlig hverdagskost for Ælling. 

Hver gang Ællingen befandt sig andre steder, end i sin egen sikre skovsø mellem sivene, oplevede den en verden af støj, larm og fæle lugte, den kunne ikke udholde larm, støj og fæle lugte inde i sit hoved. Dens hoved føltes ofte så stort og tungt som Rundetårn og så var det ikke nær så sjovt at svømme rundt i den ellers så dejlige skovsø. 

Ællingen følte sig stor og kvabset og når den vraltede rundt på søbredden eller andre steder i landskabet, faldt den tit over sine egne platfødder, Ja! Den havde rigtig svært ved at holde balancen. I den senere tid var den også begyndt at føle sig svimmel. Ja! Symptomerne hobede sig op.

Det var sommer, det var sol og det var søndag, alle hjerter burde være så glade og frie, men en stor Ælling svømmede bedrøvet rundt i den store dybe skovsø og følte sig grådlabil. Særligt når den fik øje på sit eget spejlbillede i det blanke vand. Suk! Hvorfor mon jeg er så stor og grim. Når jeg sammenligner mig med ænderne fra de andre andefamilier, som jeg voksede op iblandt, så er noget gået helt galt.

Selvom om det var sommer og vejrudsigten var én af de bedre, så frøs Ællingen helt ind i sjælen både når den svømmede rundt og når den lå helt stille, inde mellem sivene i den store dybe skovsø. Den rystede af kulde og klaprede med næbet. Den følte sig også mere og mere energiforladt. 

I det lille samfund omkring den store dybe skovsø, huserede en flok Andokrinologer, og hos dem bestilte man tid, når Fjerdragten var i uorden, men lige meget hvem af Andokrinologerne som Ællingen betroede sine syptomer til, var svaret det samme hver gang 
>Du tror at du er syg, men alt ser jo fint ud. 

Ælling forstod det ikke, hvordan kunne alt se fint ud, når det ikke føltes fint?

Ælling blev med tiden mere og mere usikker på sig selv. Den var jo i virkeligheden den eneste, der vidste at noget var helt galt, men lige meget hvor meget umage den gjorde sig, for at fortælle om sig selv og de ulidelige symptomer, blev det kun til forsigtige små rap og selv af Andokrinologer blev den moppet, hvilket den slet ikke forstod, den havde troede fuldt og fast på at Andokrinologerne ville hjælpe den i sin nød.

Ælling vraltede afsted til endnu et kontrolbesøg hos Andokrinolog Prof. Dr. Dompap.

Andokrinolog; Prof. Dr. Dompap spurgte Ælling 
>Hvad kan du med den store kluntede krop. 

>Kan du motionere? Nej! Svarede Ællingen!

>Kan du sove roligt om natten? Nej! Svarede Ællingen!

>Er du sulten hele tiden? Ja! Svarede Ællingen!

>Kan du flyve? Nej! Svarede Ællingen!

>Kan du selvforsørge dig? Nej! Svarede Ællingen.

>Du skal bare ha´en lille mirakelpille hver dag i resten af dit liv, så vil alle dine symptomer forsvinde som dug for solen. Uheldigvis for Ælling så skal det vise sig at Mirakelpillerne, på ingen måde fjerner alle de ulidelige symptomer, der sker faktisk det modsatte, flere ulidelige symptomer står nu i kø hos den stakkels Ælling, kognitive problemer var nu også en del af pakken.

Som positive ringe i vandet, er et rygte begyndt at svirre i luften. Helt usædvanligt er det at en flok Hættemåger er gået ind i kampen, for at kvalitetsikre andre fugles liv.

Hættemågernes heroiske forsøg på at hjælpe alle slags fugle tilbage på pinden, var kommet Ælling for øre og den brugte sine sidste kræfter på at opsøge Dr. H. Flink.

Dr. H. Flink undersøgte Ælling grundigt fra top til fod. Da undersøgelsen var overstået sagde Dr. H. Flink 
>Det er jo helt tydeligt at du mangler T3 hormoner, nu skal du høre, der findes en lille naturpille, som er lige noget for dig. 

Ælling gav sig til at græde af glæde. Kunne det virkelig være rigtigt at den blot skulle udskifte en type pille med en anden. 

>Er du slet ikke klar over hvor mange der er af din slags? Sagde Hættemågen trøstende! 

>Findes der andre af min slags? Spurgte Ælling overrasket!

>Ja! Men du kan jo ikke se skoven for bare træer, når du svømmer rundt inde mellem sivene! 

>Når jeg flyver rundt højt oppe under skyerne, kan jeg jo tydeligt se alle de Ællinger der gemmer sig imellem sivende fordi de tror at de er grimme!

Ikke mange måneder efter besøget hos Dr. H. Flink, svømmede Ælling rundt, lidt lettere om hjertet efter sine givende konsultationer, hos Dr. H. Flink. 

Efteråret kom med alle sine smukke farver i skoven. Den smukke skov spejlede stolt sin efterårspragt i den blanke skovsø. Ælling spejlede sig for første gang i lang, lang tid. I vandet fik den øje på en smuk Svane og tænkte; Gid at det var mig der så sådan ud! Den kiggede igen ned i vandoverfladen og det gav et stort gib i den, da det gik op for den at det faktisk var den selv, den havde fået øje på i vandoverfladen.

Ællingen der troede at den var Grim, men blev til en smuk Svane

Har du lyst til at automatisk at få besked om nye indlæg fra mig, kan du "følge" mig.
Ude til højre i kolonnen, under feltet Om, er en lille rubrik der hedder g+ Følg - Tryk på den.


Copyright Pia Petersen Larsen
P.S. Min mand eller jeg fabrikerer selv de billeder og fotos der ligger på bloggen.