mandag den 12. november 2018

2018 Naturlige stofskiftehormoner

At finde en læge, der vil udskrive Thyreoid,
er efterhånden lige så svært, som at finde en nål i en høstak!



Jeg faldt over en meget interessante artikel, hvis indhold jeg ønsker at dele med mine læsere. Artiklen er forfattet af Mary Shomon.


Mary Shomon er stofskiftepatient og patientforkæmper, samt bestsellerforfatter for New York Times. Mary er en ildsjæl og fortaler for mere effektiv, patientorienteret hormonal sundhedsbehandling.

Eftersom mange af mine læsere har kognitive problemer, har jeg valgt at indsætte et par billeder, som en ment som en lille velfortjent pause for ord. Billederne har intet med artiklen at gøre.

Jeg vil i dette blogindlæg beskrive stofskiftemedicin; Naturlige stofskiftehormoner som Thyreoid.

Februar 2018

Artiklen er kommet til verden fordi forfattere i sundhed og patienteksperter, har sat sig sammen og debatteret nyeste og aktuel viden, der omhandler medicin og sundhed.

Et af emnerne var fokus på endokrinologernes modstand på stofskiftemedicinen Thyreoid. Der hersker en stor undren over hvorfor mange endokrinologer ikke vil udskrive Thyreoid. Ja! Der findes sågar endokrinologer som ikke vil udskrive Thyreoid, til de patienter, der allerede har indtaget det i årevis.

Dette er fuldstændig uforståeligt for mig, når endokrinologer verden over i dag ved og kender til at ca. 15 % af alle stofskifte patienter, har en genvariation på ét eller flere af de selenoenzymer, der konverterer/omdanner T4 til det for alle celler aktive og livsnødvendige T3 hormon. (P.S. Selen er et essentielt spormineral og en bestanddel af en sund kost. Selens vigtigste rolle i din krop er dets inkorporering i enzymer kaldet selenoenzymer, hvoraf nogle fungerer som antioxidanter og andre, der letter tyreoid hormon aktivering).

Stofskiftepatienter såvel som pårørende, må igen og igen lægge øre til en gang gas rent ud sagt om hvor farligt det skulle være at indtage Thyreoid. Samtidig med at monoterapi; Levothyroxin (som er virkestoffet i både Eltroxin og Euthyrox) bliver omtalt i rosende toner. Eltroxin og Euthyrox indeholder kun 1 hormon; T4. Hvorimod Thyreoid indeholder 4 hormoner; T1, T2, T3, T4, samt calcitonin.







Mary Shomon omtaler de forskellige præparatnavne på Thyreoid. Hun nævner f.eks. Nature throid (fra gris), WP Thyroid (fra gris) og Amour (fra gris). 

Thyreoid bliver også udvundet fra kvæg.

Hun beskriver også NP Thyroid, der et såkaldt generisk lægemiddel. Generika/kopimedicin er et lægemiddel, der indeholder samme virkemiddel som et originalt præparat. Idet virkemidlet ikke længere er patentbelagt, kan det generiske lægemiddel produceres og sælges til en lavere pris end det tilsvarende originalpræparat (NP Thyroid (thyroid tabletter, USP) fra grise indeholder både tetraiodothyroninnatrium (T4 levothyroxin) og triiodothyroninnatrium (T3 liothyronin)).

Mary Shomon fortæller om en endokrinolog ved navn Wilmar Wiersinga der har redegjort for at lavt stofskifte ikke kunne behandles før i begyndelsen af 1890érne. Det hele skulle været startet med ekstrakt udvundet fra et fårs skjoldbruskkirtel. Ekstrakten blev injekteret direkte i mennesket. Sidenhen blev det fremstillet som tabletter så patienter med et lavt stofskifte kunne blive behandlet.

Hun fortsætter, i 1900 var Thyreoid den eneste behandlingsform for et lavt stofskifte. Thyreoid behandlingen har således været tilgængelig lige siden, da den stadig bliver produceret flere steder i verden. Thyreoid har været og er under US Food and Drug Administration; FDA´s vinger






Mary Shomon fortæller sine læsere om et af medicinalindustriens indførte alternativer til Thyreoid, en syntetisk form af T4 til behandlingen. 

Således så Levothyroxin dagens lys i 1950'erne..

En markedsføring af dimensioner med det helt store "festfyrværkeri" skulle efter sigende have ledsaget det nye syntetiske stof; Levothyroxin. Og Thyreoid blev ved samme lejlighed "kasseret/dømt ude", og blev udråbt til pludselig at være et upålideligt stof. 

Til at starte med kom Levothyroxin såvel som Thyreoid ind under FDA´s vinger. Her lå det trygt og lunt indtil omkring 1997, hvor Levothyroxin blev deklareret som et "nyt stof" og man opfordrede til en godkendelse fra NDA.

Og så
ledes blev Thyreoid listet ud af bagdøren, væk med den beskidte luf.


Det fremgår også af artiklen at de medicinalvirksomheder, der producerer Levothyroxin, primært finansierer både stofskifte/- og endokrinologforeninger, samtidig med at de styrer uddannelsesprogrammer, der omhandler medicinsk skolegang der handler om sygdom i stofskiftet. Og ikke nok med det, så berettes det også i artiklen at denne finansiering også tilgodeser forskningsbevillinger til de der studerer Levothyroxin og derfor er millioner af dollars blevet brændt af til gaver med fortrykt logo, frokoster og lignende for at publicere stoffet.





Man kender også til lobby kampagner for læger og apoteker. Her er der blevet gjort indtryk af at FDA ligefrem har udtrykt at Thyreoid var blevet forbudt. Artiklen hentyder ligefrem til ordet skræmmekampagne, som har bevirket at mange læger fremover er nervøse for at udskrive dette pludselige farlige stof; Thyreoid, samtidig oplever man patienter der bliver bange for at indtage dette pludselige farlige stof; Thyreoid.

Så der er vel ikke noget at sige til at helt almindelige praktiserende læger, der oplever en løftet pegefinger omkring det gamle og farlige upålidelige og forældet stof; Thyreoid, pludselig ryster i deres bukser og fravælger at røre det med en ildtang.





Undersøgelser og studier har allerede understøttet kombination T4/T3 behandling, såvel som Thyreoid. Men det er stort set lykkedes den konventionelle stofskifteverden at nedtone dette faktum. 

Mary Shomon har refereret til et dansk endokrint studie på kombinationsmedicin i artiklen fra 2009, hvor kombinationsbehandlingen med T4/T3 førte med flere længder i sammenligning med monobehandling på T4. Endda med målelige forbedringer i livskvaliteten og reduktioner i depression og angst hos de patienter der indtog T4/T3

Det vigtigste resultat i den danske undersøgelse var imidlertid, at 49 % af de undersøgte patienter foretrak kombinationsbehandlingen T4/T3. Kun 15 % foretrak behandling med Levothyroxin.

Den omtalte endokrinolog fra artiklen; Dr. Wilmar Wiersinga skulle have udtalt at det næsten er umuligt at opretholde normal funktion udelukkende på Levothyroxin og at T3 derfor også behøves, efter fjernelse af skjoldbruskkirtlen.






Dr. Wiersinga skulle også have udtalt at nogle patienter har genetiske forskelle, der hos nogle skaber det behov for T3.: Han nævner således et 3. paradigmeskift når man skal behandle et lavt stofskifte. Flere undersøgelser af stofskiftepatienten kunne lede behandleren i retning af at afhjælpe måske med en personlig fremstillet medicin.

Den patientvenlige endokrinolog Dr. Antonio Bianco nævnes også i denne artikel. Han er jo kendt for at studere genvariationer i Diioddinaserne, der kan påvirke den behandlingsform man modtager. DIO1, DIO2, og DIO3 der konverterer/omdanner TH4 til det for alle celler aktive og livnødvendige T3 hormon.

Faktisk beskrives det at Antonio Bianco anbefaler kombinationsmedicin til de patienter, der har en polymorfisme i sit DI2, så de bliver lindret i deres lavt stofskifte symptomer.


En anden endokrinolog Dr. D. Hoang har i 2013 foretaget et randomiseret dobbeltblind, crossover studie for at evaluere behandling med Thyreoid i sammenligning med behandling med Levothyroxin. Forsøget kunne til forveksling minde om det de danske kollegaer nåede frem til i 2009, nemlig hele 49 % foretrak kombinations behandling, mod kun 19 % der foretrak monbehandling med T4. Ovenikøbet oplevede patienterne, der deltog i studiet og var på Thyreoid et vægttab på ca. 6 kg. Patienterne der var på Levothyroxin oplevede ikke noget vægttab.

Efter dette studie har dr. Hong blandt andet udtalt at daglig behandling med Thyreoid er en sikker og alternativ behandlingsform.

Interessant nok at de 2 præparater med årene har skiftet plads. Da Levothyroxin kom på markedet var det en alternativ behandling til Thyreoid.






Der er også udtalelser fra Watchdog Group ProPublica der gør det helt klart, at penge ændrer lægers beslutningstagning. Deres undersøgelse i 2016 fandt ud af, at "jo flere penge læger modtager fra medicin og medicinsk udstyrsvirksomheder, jo flere mærkevarer, plejer de at ordinere. Selv et måltid kan gøre en forskel." 




Artiklen fra 2018 med Mary Shomon



European Thyroid Association (ETA) Retningslinjer for Diagnose og Forvaltning af Central Hypothyreoidisme 2018

I slutningen af dokumentet i ETA´s retningslinjer fra 2018 står der således, frit oversat:

Oplysningserklæring

Alle eksperterne erklærer ingen interessekonflikt i forbindelse med indholdet af vejledningen.


Hvilke eksperter? Er det alle endokrinologer i hele verden? 

Hvad skal vi lægge i den erklæring?


Hvorfor erklærer eksperterne sig ikke bare enige i vejledningen?

Betyder det i virkeligheden at eksperterne helst ikke vil udtale sig?





Min mand erklærer sig heller ikke uenig i min malekunst 

synes han så overhovedet om min malekunst?
synes han ikke om at den hænger på vores vægge?
synes han den er fantastisk?
synes han den er slagsbar?
synes han den er naiv?
synes han om mit farvevalg på billederne?






Har du lyst til at automatisk at få besked om nye indlæg fra mig, kan du "følge" mig.
Ude til højre i kolonnen, under feltet Om, er en lille rubrik der hedder g+ Følg - Tryk på den.

Copyright Pia Petersen Larsen

P.S. Min mand eller jeg fabrikerer selv de billeder og fotos der ligger på bloggen.






4 kommentarer:

  1. Super indlæg. De ved jo godt den er gal med deres egen faglighed, når de forhindrer T3 målinger.

    SvarSlet
  2. Hvordan kan en hel verdens endokrinologer/læger lykkes med at holde så mange tusind/millioner mennesker i en torturlignende tilstand - ved at nægte dem at få tilført/målt den mængde T3 hormon, som deres krop ikke selv kan producere... Ja, jeg spørger bare....

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det må være tusind kroner spørgsmålet Marianne

      Slet