 |
Et lille forord:
D. 14 Februar 2017 sendte Danmarks Radio, Sundhedsmagasinet, der i aftenens afsnit handlede om stofskiftet.
Det er tankevækkende og ikke mindst skræmmende at man vælger at skrue, så mageløs dårlig, en udsendelse sammen, når stofskiftespecialister på tværs af landegrænser, har indgående kendskab til, hvordan man finder frem til og afhjælper lige netop den patientgruppe, som man i udsendelsen valgte at skøjte let og elegant hen over.
Danmarks Radio har efterfølgende modtaget, en regn af klager over programmets énøjede vinkel og gennemført dårlige journalistik, de er også i en voldsom grad, blevet gjort opmærksom på at det ikke er i orden at tale nedsættende om én medicin, der rent faktisk har givet livet tilbage, til tusindvis af stofskiftepatienter, der formentlig lider under en medfødt genvariation.
Der blev på ganske kort tid, indsamlet 1000 underskrifter, samt mange stofskifte personhistorier, som blev indsendt til Danmarks Radio kort tid efter udsendelsen. Samtidig glødede debatten, på Sundhedsmagasinets facebookside i mere end 1 uge.
Flere års arbejde for at få forbedret nuværende, forældet diagnostisk praksis, blev ved hjælp af dette program, sat tilbage i en grad vi kun kan gætte os til.
Se det omtalte program afsnit HER fra Danmarks Radio, med den vel nok dårligste journalistik, jeg til dato har været tilskuer til.
P.S. Desværre er programmet ikke længere tilgængeligt.
Efter mange års, opslidende tovtrækkeri, mellem endokrinologer og stofskiftepatienter i Danmark, ser det nu endelig ud til at de danske endokrinologer, har indset at ikke alle patienter med et for lavt stofskifte, bør fastholdes på den konventionelle monoterapi med T4 medicin.
D. 14 Februar 2017 sendte Danmarks Radio, Sundhedsmagasinet, der i aftenens afsnit handlede om stofskiftet.
Det er tankevækkende og ikke mindst skræmmende at man vælger at skrue, så mageløs dårlig, en udsendelse sammen, når stofskiftespecialister på tværs af landegrænser, har indgående kendskab til, hvordan man finder frem til og afhjælper lige netop den patientgruppe, som man i udsendelsen valgte at skøjte let og elegant hen over.
Danmarks Radio har efterfølgende modtaget, en regn af klager over programmets énøjede vinkel og gennemført dårlige journalistik, de er også i en voldsom grad, blevet gjort opmærksom på at det ikke er i orden at tale nedsættende om én medicin, der rent faktisk har givet livet tilbage, til tusindvis af stofskiftepatienter, der formentlig lider under en medfødt genvariation.
Der blev på ganske kort tid, indsamlet 1000 underskrifter, samt mange stofskifte personhistorier, som blev indsendt til Danmarks Radio kort tid efter udsendelsen. Samtidig glødede debatten, på Sundhedsmagasinets facebookside i mere end 1 uge.
Flere års arbejde for at få forbedret nuværende, forældet diagnostisk praksis, blev ved hjælp af dette program, sat tilbage i en grad vi kun kan gætte os til.
Se det omtalte program afsnit HER fra Danmarks Radio, med den vel nok dårligste journalistik, jeg til dato har været tilskuer til.
P.S. Desværre er programmet ikke længere tilgængeligt.
Efter mange års, opslidende tovtrækkeri, mellem endokrinologer og stofskiftepatienter i Danmark, ser det nu endelig ud til at de danske endokrinologer, har indset at ikke alle patienter med et for lavt stofskifte, bør fastholdes på den konventionelle monoterapi med T4 medicin.
Jeg vil her fortælle hvordan jeg opfatter nedenstående
studie, som er udført af blandt andre Allan Carlé, Peter Laurberg, Rudi Steffensen, Jens
Faber og Birte Nygaard.
Den danske Titel på studiet:
Kombination af DIO2 og MCT10 (transport) gen polymorfier forudsiger præference for T4 + T3 behandling af hypothyroidisme: et dobbeltblindet randomiseret klinisk studie:
Kombination af DIO2 og MCT10 (transport) gen polymorfier forudsiger præference for T4 + T3 behandling af hypothyroidisme: et dobbeltblindet randomiseret klinisk studie:
Helt ny forskning afslører at patienter med et for lavt
stofskifte, der er bærere af lige netop 2 særlige gener, der har med regulering
af skjoldbruskkirtel hormoner at gøre, beretter at de har større glæde af
kombinationsbehandling med T4 og T3 medicin, som hvis man sammenligner med de
patienter, der ikke er bærere af de 2 gener.
Og det vil jo på jævn dansk betyde at man er i stand til
at forudsige, hvilke patienter der har glæde af kombinationsbehandling, frem for den konventionelle behandling.
Denne vidunderlige nyhed, der i fremtiden kan komme så mange stofskiftepatienter tilgode blev viderebragt på det årlige
Thyroid Association (ATA) møde i 2016.
HOV! STOP LIGE EN HALV!
Betyder det at de 2 medvirkende endokrinologer i Sundhedsmagasinet, allerede var klar over dette faktum, mens de besluttede programmets indhold?
HOV! STOP LIGE EN HALV!
Betyder det at de 2 medvirkende endokrinologer i Sundhedsmagasinet, allerede var klar over dette faktum, mens de besluttede programmets indhold?
Det beskrives i studiet at halvdelen af de patienter,
der har et for lavt stofskifte, mener at de ville få glæde af
kombinationsbehandling.
Den heftige debat, der har været på området nævnes også i artiklen.
Det er selvfølgelig også nævnt at selv om resultaterne
er lovende, anbefales det at få det bekræftet via større studier.
Men, det er åbenlyst at ved at man kunne vælge, fremadrettet at genteste patienter med
et for lavt stofskifte, vil man kunne se, hvem der vil få glæde af
kombinationsbehandling.
Hvor svært kan det være?
Hvor svært kan det være?
Nu ved vi patienter jo godt at endokrinologerne, hvis
det kommer dertil, sandsynligvis vil foretrække kombinationsbehandling, der består af
syntetisk T4 medicin sammen med syntetisk T3 medicin men, for mig er det
indlysende at mange stofskiftepatienter vil få glæde af den naturlige
stofskiftemedicin; Thyreoid, der netop indeholder T4 og T3 hormoner.
Man har i studiet, koncentreret sig om
konverteringsprocessen, det man kalder deioddinase (DIO2). DIO2 er enzymet, der
omdanner lagerhormonet T4, til det for kroppen livgivende, aktive hormon T3.
I omtalte studie deltog 45 euthyroide (velbehandlede) patienter
med et for lavt stofskifte, der havde gennemgået monoterapi (T4) i omkring ½
år.
LØST
OVERSAT:
I dobbeltblindt crossover undersøgelsen, blev halvdelen af patienterne randomiseret i en kontinuerlig 3 måneders T4 behandling, efterfulgt af 3 måneders T4-T3 kombinationsbehandling; resten i kombinationsbehandling efterfulgt af T4 behandling.
I dobbeltblindt crossover undersøgelsen, blev halvdelen af patienterne randomiseret i en kontinuerlig 3 måneders T4 behandling, efterfulgt af 3 måneders T4-T3 kombinationsbehandling; resten i kombinationsbehandling efterfulgt af T4 behandling.
I begge perioder var 50 mg T4 blindt erstattet, enten af identiske
50 mg T4 eller med 20 mg T3.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på at flere af de stofskiftepatienter, som jeg kender til, der indtil videre allernådigst af deres
endokrinolog i Danmark, har fået lov til at afprøve T3 medicin sammen med T4 medicin, kun har fået tildelt meget små doser T3 svarende til 5-10 mg, som efter min
mening, slet ikke har været nok til at give patienten en forbedret tilstand.
LØST OVERSAT
Omkring 60% af patienterne rapporterede forbedringer med kombinationsbehandlingen, og ud af de, der oplevede forbedringer, havde omkring 6,40 højere odds for at indeholde en såkaldt polymorfism (genvariation) i det gen, der har med transportgenet MCT10 at gøre og 2,80 højere odds for at indeholde en polymorfism i DIO2 genet (konverteringsgenet).
Omkring 60% af patienterne rapporterede forbedringer med kombinationsbehandlingen, og ud af de, der oplevede forbedringer, havde omkring 6,40 højere odds for at indeholde en såkaldt polymorfism (genvariation) i det gen, der har med transportgenet MCT10 at gøre og 2,80 højere odds for at indeholde en polymorfism i DIO2 genet (konverteringsgenet).
Når
de to gen-polymorfier blev kombineret, foretrak alle syv patienter med
polymorfismer i begge gener (100%) kombinationsbehandling, sammenlignet med 12
af 19 (63%) patienter, der havde én af de to polymorfier og otte af 19 (42 %)
patienter med ingen af de 2 polymorfier.
Jeg oplever ikke at der er tale om NY forskning?, som der skrives om i artiklen.
Begrebet polymorfism/genvariation i DIO2 genet, har været kendt blandt endokrinologer verden over i årevis, se de vedlagte Link fra 2008 - 2010 - 2011:
LØST OVERSAT
Vi testede først deiodinase genvarianter hos 552
personer fra WATTS studiet. Disse personer er hypothyroide med ringe eller
ingen endogen thyreoideahormon produktion og behandles med monoterapi T4. De producerer
lidt eller ingen T3 skjoldbruskkirtelhormoner og er derfor en ideel gruppe til
at vurdere funktionen af enzymer, der omdanner Frit T4 til Frit T3.
Studier i 2008, der involverer DIO1 + DIO2
Det danske studie 2016/2017
Studier i 2008, der involverer DIO1 + DIO2
Det danske studie 2016/2017
ATA Meeting Denver Colorado 2016 (Allan Carlé)
Mere om studiet - Gen Polymorfism
P.S.
I et af mine tidligere Blogindlæg finder du blandt andet
et
Eksklusivt Interview med Dr. Antonio Bianco 2015
Eksklusivt Interview med Dr. Antonio Bianco 2015
Under interviewet taler lægen meget langsomt og rimelig tydeligt engelsk..
Dr. Bianco udtaler blandt andet at når patienten indtager Levothyroxin, så håber og ønsker lægen at kroppen konverterer T4 til T3.
Jeg har i indlægget fortalt om interviewet på dansk
Se Blogindlæg herJeg har i indlægget fortalt om interviewet på dansk
Den anerkendte Endokrinolog; Antonio Bianco udtaler at hele 15% af den amerikanske befolkning har en D2 Polymorfism/genvariation. Det vil svare til at man i Danmark vil kunne finde omkring 855.000 personer, der har denne D2 Polymorfism/genvariation.
Har du lyst til at automatisk at få besked om nye indlæg fra mig, kan du "følge" mig.
Ude til højre i kolonnen, under feltet Om, er en lille rubrik der hedder g+ Følg - Tryk på den.
Copyright Pia Petersen Larsen
P.S. Min mand eller jeg fabrikerer selv de billeder og fotos der ligger på bloggen.
Ude til højre i kolonnen, under feltet Om, er en lille rubrik der hedder g+ Følg - Tryk på den.
Copyright Pia Petersen Larsen
P.S. Min mand eller jeg fabrikerer selv de billeder og fotos der ligger på bloggen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar